Nye Øjne

” Jeg kan se, jeg kan se”,  råbte den gamle kvinde bag disken i bagerbutikken begejstret.  Det var bagermesterens gamle mor, som plejede at ekspedere os, og som nu havde fået indopereret nye linser i øjnene. Hun havde også smidt brillerne, og hendes store begejstring over at have fået sit gode syn igen gjorde indtryk på alle kunderne i butikken.

Dette er nu flere år siden, og den gode bagerbutik er i mellemtiden desværre lukket, men jeg sagde til mig selv dengang, at hvis den dag kommer, hvor jeg selv får problemer med synet, vil jeg have et par nye linser indopereret ligesom bagermesterens mor. Den tid er nu kommet, mener jeg, og jeg har fået en aftale med øjenlægen i december, så han kan tage stilling til problemet. Desuden mener jeg jo, at når jeg har svært ved at høre, så gælder det i det mindste om at have et godt syn, især i betragtning af det antal bøger som jeg endnu har til gode at læse her i livet.

Men min husbond er kommet mig i forkøbet. Han havde problemer med at se ordenligt, når han kørte bil og havde i det hele taget et sløret syn, så øjenlægen gav ham diagnosen Grå Stær på begge øjne, dvs. uklare linser. Derfor fik han forleden dag sat en ny linse i højre øje, og allerede nu er han uden nogen mén og ser klart og perfekt.

Proceduren beskrives sådan her i Netdoktor.dk:  Den eneste anerkendte behandling af grå stær er operation. Ved operationen fjernes den naturlige linse og erstattes af en plastiklinse. Operationen foregår i lokalbedøvelse og er smertefri. Den tager 15-20 minutter. Ved operationen laves et lille hul i øjet. Den naturlige linse knuses med ultralyd og suges ud i småstykker. Den naturlige linse ligger i en kapsel. Kapslen efterlades i øjet og udnyttes til at holde plastiklinsen på plads. Såret i øjet er så lille, at øjenlægen sjældent behøver at sy. Man kan tage hjem umiddelbart efter operationen.

Dette lyder ikke særlig rart, men forløbet af Finns operation har heldigvis fjernet alle mine betænkeligheder.

 

Reklamer

4 thoughts on “Nye Øjne

  1. Det er absolut en god ting at blive opereret for grå stær. Jeg fik det gjort for 2 år siden, og det er absolut en succes. So of you go – kh Marianne

  2. Jeg har kun hørt folk fortælle, hvor glade de er for deres grå stær-operation, og min svigermor, der brugte stærke briller, kunne helt undvære undvære briller resten af sit liv. Håber du bliver glad for det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s