Græshopper eller hummus

Jeg lytter til mange interessante emner på P1, som giver stof til eftertanke.  Forleden drejede det sig bl.a. om det efterhånden fortærskede emne halalkød i børnehaverne. Børnene er vistnok ligeglade med, om de får svinekød eller oksekød, halalslagtet eller ej, mange af dem bryder sig ovenikøbet ikke om kød. Det er hovedsagelig de voksnes problem, og man kan desværre nemt få den tanke, at den hede debat er til for at genere muslimer.  Det er heller ikke dyrs lidelser under slagtningen, der kan bruges som indvending mod brug af halalkød i offentlige institutioner, for både ved almindelig slagtning og halalslagtning bedøves dyrene først. Dette er lovligt påbudt i Danmark. Undtaget herfra er dog rituel jødisk slagtning, hvor dyrene ikke bedøves inden slagtningen.

Radiodebatten endte helt seriøst op med, om man ikke snart af miljøhensyn og på grund af klodens befolkningstilvækst skulle begynde at erstatte kødproteiner med insekter og larver. Det sidste lyder ikke umiddelbart appetitligt, og produktionen heraf vil sikkert også udlede en hel del CO2. Ikke et ord blev nævnt om vegetarmad. Og så er det bare, at jeg tager mig til hovedet, for ville det dog ikke være mere rimeligt at interessere sig for alle de proteiner, der findes i planteverdenen samt for tilberedning af lækre – og sunde – vegetarretter.

Dette gør vi her i huset, og vi er ikke fanatikere, vil jeg skynde mig at sige for ikke at få nogen på hattepulden. Hummus f.eks. stammer fra Mellemøsten og smager rigtigt godt. Det skal vi have i aften sammen med wok-stegte grøntsager. Jeg har fået det mange gange, når jeg har besøgt mine indvandrerkursister, men jeg laver det på min egen  facon.

Hummus Ingredienser

Hummus Ingredienser

Kikærter sættes i blød natten over og koges 1 time.  De kværnes i køkkenmaskinen og røres sammen med presset hvidløg, citronsaft, rapsolie, lidt cremefraiche, salt og spidskommen (det sidste er vigtigt synes jeg).  Jeg laver altid mad på slump, sorry, så man må selv tilpasse mængderne efter smag og behag. Den ene halvdel spises i aften, drysset med tørrede tranebær. Den anden halvdel gemmes til en anden dag i ugen, hvor den røres op med et æg og lidt mel og steges som frikadeller i lidt olie på panden.

God appetit!

Reklamer

4 thoughts on “Græshopper eller hummus

  1. Det lyder lækkert! Jeg giver dig ret i, at det er mere rimeligt at interessere sig for alle de proteiner, der findes i vegetarretter. Vi har lige fået en quinoatærte med grøntsager – og skyr lidt tidligere med masser af proteiner.

  2. Du har selvfølgelig ret, men Axelborg har i den grad infiltreret enhver debat i det her land, eller er det den indre svinehund, jeg snakker om? Dansk landbrug har aldrig brudt sig om udfordringer, desværre.

  3. Uha, hvor det lyder lækkert! Vil gå igang med den ASAP.
    I vores familie har vi ikke spist industrifremstillet kød i næsten 20 år. Vi nægter at spise dårligt kød, fra dyr der er opfostret under kummerligd vilkår og slagtet under stress og angst. Heldigvis kender vi producenter af økologisk okse – og lammekød, og køber en del vildt. Og i nabolaget er der en fisker, der sælger friske fisk. og så kan vi samle et par kg. muslinger 2 km fra hjemmet, i Gamborg Fjord.
    Men inspireret kraftigt af det italienske køkken, som er halvvegetarisk, kan der gå dage, hvor vi ikke spiser kød. De mange vegetariske pastaretter og hovedretter indbefatter bl.a. masser af tomater, auberginer, baby-squash m. blomster, peberfrugter, bønner, hvidløg, ja, og alt muligt andet…
    Se og søg på en italiensk mad APP til Ipad og andre tablets, og computer, Giallo Zafferano, som også kan ses i en lidt mindre engelsk version! Buon appetito!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s