I min daglige avis læser jeg, at biodiversiteten, dvs. mangfoldigheden af dyr og planter, i det danske landskab bestandigt svinder ind. Her står, at 6.500 af 32.000 danske plante- og dyrearter er truet. Haren, agerhønen, lærken og viben er på hastig retur, og eksempelvis haren er gået fra en bestand på en halv million i 1960 til under 50.000 i dag. Jeg selv, som normalt nærmest er en magnet for myg, mariehøns og småfluer, mener at kunne konstatere, at der bliver stadig færre af småkravlet – som jeg ærlig talt hellere vil bides af end undvære. Men hvordan er vi kommet derhen, at vores natur bliver stadig fattigere på dyr og planter?
Over 64 pct. af Danmarks 43.000 kvadratkilometer land bliver pløjet og sprøjtet hvert år af et effektivt og intensivt landbrug, hvilket betyder, at der findes langt færre enge, moser og overdrev samt sammenhængende skovarealer end tidligere.
Men dansk landbrug er big business, en stor maskine som står for 20 pct. af den samlede danske eksport, så det er svært at indføre reformer som kan indskrænke landbrugsarealet til gavn for den vilde natur. En af mulighederne vil være at spise mindre kød. 80 pct. af det danske landbrugsareal går til dyrefoder, for det kræver mange kilo korn at lave kød. Typisk går der syv kilo korn til ét kilo oksekød, fire kilo korn til ét kilo svinekød og to kilo korn til ét kilo fjerkræ. Danmark er et de lande i verden, der spiser mest kød pr. indbygger – omkring 100 kilo per person hvert år. Samtidig er vi et af de EU-lande, der bruger den mindste andel af vores løn på mad. Disse to statistikker tyder altså på, at vi spiser billigt kød i store mængder i stedet for at spise en mindre mængde kød men af en god kvalitet.
Danmarks Naturfredningforening mener, det er ubetinget nødvendigt at indskrænke landbrugsarealet og foreslår, at 4000 kvadratkilometer land eller 6,5 procent af den danske landbrugsjord tages ud af drift og gøres til overdrev eller skov.
Anna Maries Skriveblok 