Der er nu noget helt særligt over gamle sort/hvide portrætter. Her har jeg under oprydning fundet bror Anders og mig selv i stiveste puds:
Og her er det et portræt af blogskriveren selv fotograferet i fordums tid af Rie Nissen som en fødselsdagsgave til senere husbond:
Reklamer
Flotte billeder! Du så også godt ud den gang.
Tak!
vidunderlige billeder – jeg tror, at Rie Nissen var rigtig god til at fange det helt rigtige udtryk hos folk. Og de 2 dejlige alvorlige børn er heller ikke til at stå for. Kh Marianne
Det var kun mig der var den alvorlige. Min bror var nærmest datidens Emil fra Lønneberg.
Kh