Sommermad

Her i huset spiser vi hovedsagelig vegetarisk og fisk, pesco-vegetarer som salig Steve Jobs kaldte sig selv og ligesindede. For tiden er hovedingredienserne i madlavningen nye kartofler og jordbær, som vi køber fra en gårdbutik, hvor kartoflerne er gravet op og jordbærrene plukket samme morgen. Jordbærrene er søde og mørkerøde, og hvad kartoflerne angår kan man faktisk gnide skindet af dem med fingrene. Snart kan vi også der købe ærter og hindbær. De allerbedste hindbær er dog de små, søde og stærkt smagende bær, som vi snart selv kan plukke i den nærliggende skov.

Igår aftes bestod middagsmaden af små nye kartofler, indiske spinatfrikadeller og rygeost-dip.

spinatfrikadeller

 

Indiske Spinatfrikadeller

450 g frossen spinat, 150 g hvedebrød (f.eks. toastbrød),  1 æg, 1 tskf. karry, ½ tskf. muskat, 1 fed presset hvidløg,  salt og peber. Optø spinaten i en sigte og pres al væden ud. Smuldr brødet fint og bland det med spinaten og de øvrige ingredienser (med hænderne). Form farsen til små frikadeller og steg dem på panden ved middelvarme til de er faste.

Rygeost-dip

Rygeost røres sammen med creme fraiche, lidt salt og diverse finthakkede krydderurter. 

Udgivet af

Anna Maries Skriveblok

Pensioneret indvandrerlærer, oversætter. Interesser: Bøger, film, katte, mennesker, eksistens, mad, yoga, meditation, sundhed, natur, historie, Randers og omegn.

6 kommentarer til “Sommermad”

  1. Indiske spinatfrikadeller lyder meget lækkert – tak for opskriften. Her mæsker vi os også i nye, danske kartofler og jordbær i øjeblikket. Kh

  2. dine spinatfrikadeller vil jeg lige prøve sammen med vores nyopgravede kartofler (fra en nærliggende gård) samt hendes vidunderlige jordbær (William med masser af sukker og piskefløde) det holder jeg mig fra.
    Kh Marianne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s