Paranoia – eller hvad?

Der var stegende hedt i Randers midtby igår, men efter mit månedlige besøg hos zoneterapeuten – det er hende der sørger for mit gode helbred – skulle jeg lige finde et par hvide sommerbukser, der svarede til temperaturen. Jeg måtte svedende kæmpe mig igennem tre butikker, før det endelig lykkedes at finde et par hvide, lette bukser, som forhåbentlig ikke får lov til bare at blive hængende i skabet og efterfølgende blive givet til Kirkens Korshær. De tegner godt. Da jeg efter det vellykkede køb puttede pungen i tasken og lynede den til, sagde ekspeditricen anerkendende: “Ja, det er fornuftigt med lynlåse i taskerne”. Det havde jeg nu ikke tænkt så meget over, selvom jeg måske burde gøre det, efter at have fået stjålet min pung op af tasken i Rom sidste sommer.

Da jeg efterfølgende var et smut i Netto, lod jeg for ikke at få yderligere hedeture vinduerne i den brandvarme bil stå halvt åbne. Ude igen slæbende på Netto-poser stod der en kvinde ved siden af bilen og spurgte: “Hvordan i alverden tør du forlade bilen med vinduerne åbne?”  Noget overrasket over kvindens bekymring svarede jeg, at jeg regnede Randers for lige så fredelig som på Frode Fredegods tid. “Nå ja”, sagde hun undskyldende, “men jeg kommer jo også fra Århus”.

To advarsler på samme dag! Måske skulle jeg til at udvise lidt mere paranoia.