Rodehoved eller ordensmenneske

Jeg balancerer på en knivsæg mellem de to yderpunkter. Lige nu sidder jeg med min gode ven computeren på skødet og har Knausgårds Min Kamp 6, en moppedreng på 1289 sider, liggende ved siden af, altså i rigtigt godt selskab, men i virkeligheden burde jeg gå i gang med rodet i mit liv.

På overfladen ser her pænt ud, bevares, intet særligt rod i hverken køkken eller stue, og badeværelset er pænt rengjort, men, men, men – i kælderen og i diverse skabe er situationen en helt anden. I kælderen er der 4 rum, hvor der hersker uorden og spindelvæv, og i gangene dernede har kattene deres domicil og udgang til det fri, så her kunne der også godt trænge til lidt støvsugning og gulvvask

Rod

Jeg har ikke købt tøj i lang tid, for der kan ikke klemmes mere ind i skabet, og i skoskabet står skoene i to lag. Jeg har købt affaldssække med henblik på at få afleveret noget til Kirkens Korshær, er dog ikke kommet videre i projektet, men der må snart ske noget, for nu kommer foråret, og jeg har lyst til både nyt tøj og nye sko.

Problemet med at være et rodehoved, som gerne vil være ordensmenneske, stammer helt fra barndommen af, så det må være arveligt betinget. Min far var jordens største rodehoved og lagde aldrig noget på plads, selv avisen, som han lige havde læst i, lå stadig kunstnerisk opslået og fyldte hele bordet, og også mor havde besvær med at holde orden i skabene. Da jeg var helt lille havde jeg i det værelse, som jeg delte med min bror, en lille kommode, som indeholdt mit dukketøj og andre legesager, og jeg husker tydeligt, at jeg gik rundt med dårlig samvittighed, fordi jeg ikke fik gjort orden i sagerne i kommoden.

Her i voksenlivet er problemet ikke blevet mindre af, at jeg er gift med en mand, der ikke kan nænne at smide noget væk. For flere år siden flyttede vi fra et hus på 400 kvadratmeter med mange værelser til ét på 100 kvadratmeter, og i de 15 år vi boede der smed Finn aldrig  noget ud, der var jo værelser nok at opbevare det i, men med det resultat at vi ved flytningen kunne fylde en container med 1 ton ragelse. Lad det aldrig ske igen. Imorgen må jeg virkelig til at rydde op. Imorgen!

Udgivet af

Anna Maries Skriveblok

Pensioneret indvandrerlærer, oversætter. Interesser: Bøger, film, katte, mennesker, eksistens, mad, yoga, meditation, sundhed, natur, historie, Randers og omegn.

6 kommentarer til “Rodehoved eller ordensmenneske”

  1. Uh, hvor jeg kender det. Jeg er et rodehovede af rang, og den eneste metode til oprydning, jeg er kendt med, er at smide væk. Min gemal tåler ikke, at man smider noget væk, så det skal helst ske, når han ikke er hjemme. Han var ude at rejse i 3 uger på et tidspunkt. Da lejede jeg en container. Men den nyttige virkning af den øvelse er for længst fordampet. Hvad er der fx ved at have meget tøj, hvis man ikke kan finde det, man vil have på?

  2. 400 kvadratmeter – det var meget plads, og det giver jo nok mod på at gemme mere, end hvis man bor småt. Det, du fortæller, minder mig om, at jeg lige har ryddet ud i klædeskabene, og sikke en dejlig masse plads jeg fik. KH

  3. Min ellers søde dejlige ægtefælle er et frygteligt rodehoved, og der ligger stakke af aviser og papirer alle steder, hvor han har siddet, men med hensyn til hans bibliotek, er der en ulastelig orden, han kan til enhver tid gå ind i sit arbejdsværelse og finde en hvilkensomhelst bog, som vi kommer til at tale om. Jeg har opgivet at lave om på ham (han er 86 år) men irriterende er det.
    Kh Marianne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s