Det hvide klaver

Jeg kan godt lide, at det nye klaver er hvidt, det er meget pænere end det gamle sorte skrummel, som nu er kommet på lossepladsen. Men det er især husbond, som sætter pris på det nyrestaurerede Hindsberg klaver, vi har fået i huset. Det har en god tone og går ikke ud af stemning for et godt ord, så nu lyder der heldigvis igen god klavermusik her i huset.

Her har jeg fanget ham i et improvisationsstykke:

og her i en god gammel boogie woogie:

Og så i øvrigt God Weekend!

IMG_0312

Naturligt look eller botox

Journalist Annegrethe Rasmussen, bosat i USA, skriver i en klumme i Information om folks udseende på TV i henholdsvis USA og Danmark. Da hun sidst var i Danmark på besøg syntes hun lige pludselig at de personer, hun sad og så på  i DR2 Deadline, så både forkerte og mærkelige ud, indtil det gik op for hende, at folk der optræder på dansk tv slet ikke er shinet up på samme måde, som det sker på amerikansk TV. Her i dansk tv bed hun mærke i hver eneste rynke, modermærke, hudorm eller dårligt sat hårlok hos de to værter og deres fire gæster. Det er hun slet ikke vant til fra USA, hvor tv-værter og deres gæster altid er fuldkommen rynkefri og glatte i huden, uanset hvor gamle de er.

Her i Danmark er vi sammenlignet med de fleste andre lande rimeligt afslappede hvad angår påklædning og udseende, men dette kan jo også nemt gå hen og blive for meget af det gode. Jeg selv er ikke meget for hverken skæl på reverset, krummer i fuldskægget, hængerøv i bukserne eller Bilka-smoking – heldigvis er sidstnævnte da vistnok en saga blot – men er heller ikke for det super stylede. Jeg foretrækker et rimeligt naturligt look, gerne med lidt makeup til at forskønne udseendet, men ikke en stiv maske af kosmetik og spor efter såkaldte skønhedsoperationer og botox. Jeg synes det er patetisk og lidt sørgeligt med de mennesker, der hopper med på den vogn. Og det er ikke bare kvinder, tænk bare på Berlusconi, som er kommet til at ligne en figur i et vokskabinet.

En af mine yndlingsskuespillere Helen Mirren er et godt eksempel på én, hvor rynker virker charmerende og giver ansigtet karakter:

Mirren

I øvrigt kræver det bare en lillebitte indsats hver dag at holde ansigtshuden frisk, det er slet ikke nødvendigt med botox:

Vask huden grundigt i lunkent vand (aldrig sæbe). Smør ansigtet ind i Dr. Hauschka Rosencreme og lav en blid ansigtsmassage. Om aftenen renses huden med Dr. Hauschka ansigtsvand (nej, jeg får ikke procenter). Engang imellem får ansigtet en ekstra omgang med en god skrubbe-creme. Voila!

I like 2.

Jeg har lige været i haven for første gang i år, har fejet terrasse , pudset vinduer og vasket fortrappen. Det blev også til denne lille buket, ovenikøbet med en lille myre i krokussen. Dem har jeg lige hørt i radioen skulle være en stor delikatesse og fik også anvisning på, hvordan man fanger dem og laver bøffer af dem. Men det er vist ikke lige noget for mig.

forårsblomster

Og så er det vist på tide igen lige at lave en liste over nogle af de sager, som jeg kan lide og som sætter kulør på tilværelsen:

smarte og behagelige sko, solsortesang, vinduesplads i stillekupe, Nat King Cole, Jeff Bridges, morgenkaffe med friske rundstykker med smør, Gustav  Mahlers 1. Symfoni, patchouli, Knausgård, liljekonvaller, lugten i en nyudsprungen bøgeskov med anemoner, fodnusseri, smørdampet spidskål, Søren Ulrik Thomsen, duft af nyvasket baby, Thelonius Monk, Armagnac, hjemmebagte vafler med hindbærsyltetøj, Alpesymfonien, lathyrus blomster.

Dåbskjolens historie

Engang i fortiden var det moderne med konfirmationskjoler i broderie anglaise stof. Både min egen konfirmationskjole og mine yngre tvillingesøstres kjoler var syet i dette stof, og den ene af deres kjoler eksisterer stadig nu næsten 60 år efter i form af en dåbskjole. Da min søsters første barn blev døbt, blev hendes konfirmationskjole omsyet til en dåbskjole, og denne har været brugt i næsten 50 år til barnedåb i enten hendes eller hendes mands familie.

Min dejlige og smukke søster døde ulykkeligvis for næsten 10 år siden af knoglemarvskræft i en alder af 59 år. Her ses hun med sin førstefødte i dåbskjolen:

Fam

Og her er lille Malthe, som blev døbt i februar 2012, i den samme kjole i kirken sammen med sin mor:

malthe cropped

Gennem årene er over 30 børn blevet døbt i dåbskjolen, og i alle årene har min svigerinde omhyggeligt opbevaret den og på underkjolen påsyet alle navne og dåbsdatoer. Lille Mynte er den sidste, der er blevet døbt i kjolen, og hendes far var herude igår for at aflevere den, for jeg har lovet min svigerinde at tage nogle fotos af den til brug for en lille tryksag, hun vil lave om dåbskjolens historie med oplysninger og fotos af alle børnene i kjolen.

IMG_0277

Rodehoved eller ordensmenneske

Jeg balancerer på en knivsæg mellem de to yderpunkter. Lige nu sidder jeg med min gode ven computeren på skødet og har Knausgårds Min Kamp 6, en moppedreng på 1289 sider, liggende ved siden af, altså i rigtigt godt selskab, men i virkeligheden burde jeg gå i gang med rodet i mit liv.

På overfladen ser her pænt ud, bevares, intet særligt rod i hverken køkken eller stue, og badeværelset er pænt rengjort, men, men, men – i kælderen og i diverse skabe er situationen en helt anden. I kælderen er der 4 rum, hvor der hersker uorden og spindelvæv, og i gangene dernede har kattene deres domicil og udgang til det fri, så her kunne der også godt trænge til lidt støvsugning og gulvvask

Rod

Jeg har ikke købt tøj i lang tid, for der kan ikke klemmes mere ind i skabet, og i skoskabet står skoene i to lag. Jeg har købt affaldssække med henblik på at få afleveret noget til Kirkens Korshær, er dog ikke kommet videre i projektet, men der må snart ske noget, for nu kommer foråret, og jeg har lyst til både nyt tøj og nye sko.

Problemet med at være et rodehoved, som gerne vil være ordensmenneske, stammer helt fra barndommen af, så det må være arveligt betinget. Min far var jordens største rodehoved og lagde aldrig noget på plads, selv avisen, som han lige havde læst i, lå stadig kunstnerisk opslået og fyldte hele bordet, og også mor havde besvær med at holde orden i skabene. Da jeg var helt lille havde jeg i det værelse, som jeg delte med min bror, en lille kommode, som indeholdt mit dukketøj og andre legesager, og jeg husker tydeligt, at jeg gik rundt med dårlig samvittighed, fordi jeg ikke fik gjort orden i sagerne i kommoden.

Her i voksenlivet er problemet ikke blevet mindre af, at jeg er gift med en mand, der ikke kan nænne at smide noget væk. For flere år siden flyttede vi fra et hus på 400 kvadratmeter med mange værelser til ét på 100 kvadratmeter, og i de 15 år vi boede der smed Finn aldrig  noget ud, der var jo værelser nok at opbevare det i, men med det resultat at vi ved flytningen kunne fylde en container med 1 ton ragelse. Lad det aldrig ske igen. Imorgen må jeg virkelig til at rydde op. Imorgen!

Endnu en påskeret

Jeg var på heldig at finde nogle spiseklare, bløde avocadoer. To af dem blev blendet og rørt sammen med en spskf. creme fraiche, 2 fed hvidløg, saft af en halv citron og salt og derpå arrangeret kreativt på et fad sammen med icebergsalat og tomat samt drysset med klippet purløg. Smagte godt her til 2. påskedagsfrokosten. Jeg glemte desværre at tage et foto af retten, men her er til gengæld ét fra den efterfølgende gåtur omkring Støvringgård.

IMG_0258