Matador med flere

Jeg elsker gode TV-serier, bevidstheden om at der er gang i en handling, et univers, som bare fortsætter og udvikler sig over et par måneder. Nu har Matador jo kørt igen for gud ved hvilken gang, og jeg har talt med bekendte, som ser den igen efter allerede at have set den flere gange tidligere. Jeg er så heldig, at jeg kun har set den én gang før og er blevet glædeligt overrasket ved at se den igen så mange år efter og opdage, hvor god den er. Jeg ærgrer mig bare over, at jeg ikke i sin tid var opmærksom nok til at vise den for mine indvandrer-kursister, for den giver jo et fantastisk levende billede af datidens Danmark dengang i 30’erne og 40’erne, og selvom jeg heldigvis er knapt så gammel som så, kan jeg sagtens genkende livet og personerne fra min egen ungdom i en provinsby.

Jeg synes også Borgen er en udmærket serie, selvom jeg egentlig i forvejen føler mig stopfodret med dansk politik gennem diverse nyhedsudsendelser, men serien er professionelt lavet med fremragende spil af Sidse Babett Knudsen.

Allerbedst kan jeg dog lide engelske og amerikanske serier, så det er guf for en fan som mig med de serier der findes på Netflix, som vi her i huset lige har fået adgang til. Vi har netop her i aften set 3. afsnit af House of Cards, en glimrende film som handler om kyniske politikere og deres spil i Washington, men da vi jo har adgang til alle seriens afsnit, gælder det om at disciplinere sig og kun se ét afsnit ad gangen, selvom det godt kan rykke lidt i én for lige at se et afsnit mere.

Reklamer

2 thoughts on “Matador med flere

  1. Serier skal man passe på! Man bliver fanget ind, og så sidder man og ærgrer sig over at spilde tiden på et fast tidspunkt hver uge. Dette gælder især danske serier. Men Matator og Borgen er absolut undtagelser. Dem kan jeg virkelig godt lide. Men jeg tror ikke, jeg gider se Borgen mere end en gang, hvor Matador holder til at blive set mange gange.

    Jeg har aldrig brugt Matador i undervisningen direkte. Jeg har vurderet, at der var for mange ting, der var indforståede, og som det ville føre for vidt at skulle stå og forklare. Men jeg har af og til anbefalet den til meget dygtige kursister, der har været interesseret i Danmarks historie i nyere tid. Den ligger jo frit tilgængeligt på dr.dk/bonanza.

  2. Vi er så heldige her i huset, at vi kan gemme en hel serie, og så bare se den når vi har tid og lyst. Du har ret. Borgen er i modsætning til Matador en engangsforeteelse. Og i øvrigt synes jeg generelt danske serier er noget hø. Jeg så de to første afsnit af Dicte – und nichts weiter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s