Kompensere for fortids synder

Hvad er det så, jeg har kompenseret en lille smule for denne formiddag?

Langt tilbage i tiden var min halvandet år yngre bror i lære som maskinarbejder på Scandia i Randers, og i dag kan jeg levende forestille mig, at det kunne være temmelig surt en vintermorgen at skulle cykle de 5-6 km ud til Scandia og som lærling blive hundset med af de ældre svende. Men dengang havde jeg ikke megen empati for bror, som bare var en forkælet knægt, som jeg skulle opvarte. Jeg havde nemlig fået til opgave at stå op kl. 6 hver morgen og smøre ham en stor – understreget stor – madpakke, for dengang som nu havde han en god appetit. Det var slet ikke en opgave for et B-menneske som mig , som først fik øjne kl. 10, så mit humør var derefter, og madpakkerne var i bogstaveligste forstand skrabede og lavet uden den kærlighed, som en madpakke fortjener.

Men i dag har jeg gjort en smule afbigt. Bror og svigerinde har heldigvis fået for vane at smutte forbi, når de skal til byen, således også i dag, hvor jeg prøvede at kompensere lidt for en af min fortids mange synder ved hjælp af et gedigent morgenbord:

morgenbord