Rifbjerg

Jeg har lige læst Klaus Rifbjergs sidste bog ‘Nøleren’ og kan bagest i bogen optælle, hvor mange bøger han har udgivet i sit liv, nemlig omkring 150. Det giver mange hyldemeter bøger på bibliotekerne.

Tegning: Philip Ytournel

Tegning: Philip Ytournel, Politiken

Der er sikkert en del mennesker, der godt kan få for meget af Rifbjerg, og som synes at han og hans meninger har fyldt for meget på parnasset i alle årene. Men for mig er Klaus Rifbjerg en slags institution, hvis udgivelser jeg lige siden ungdommen har læst med jævne mellemrum, startende med ‘Den kroniske Uskyld’ og ‘Anna jeg Anna’, og nu har jeg så lige læst hans sidste bog ‘Nøleren’.

Rif

Jeg har endnu engang frydet mig over hans sprudlende og galgenhumoristiske stil, som er suveræn, synes jeg. Han skriver om et forlist venskab med en barndomsven, som angiveligt skulle være forfatteren og kritikeren Niels Barfoed, som har dannet model for flere personer i Rifbjergs forfatterskab, bl.a. Tore i den kroniske uskyld. Men de to herrer er altså på deres gamle dage blevet dødelige uvenner, og ‘Nøleren’ handler om hovedpersonens følelser og refleksioner i en sådan situation. På trods af galgenhumoren  fornemmer man personens smerte over et tilsyneladende uafvendeligt brud med en gammel ven fra barndommen.

Efter læsning af bogen spekulerede jeg på, hvad der i virkelighedens verden kan have været årsag til bruddet mellem Rifbjerg og Barfoed og kom til at tænke på Hemingways bemærkning om, at »Det er altid en fejl at lære en forfatter nærmere at kende«, forstået på den måde at man kan blive brugt, fortalt på en måde man ikke kan genkende eller ikke bryder sig om hos sig selv.

Reklamer

6 thoughts on “Rifbjerg

  1. Det du fortæller, fik mig til at genlæse Politikens anmeldelse af ‘Nøleren’. Jeg har svært ved t forstå, at man kan hænge sin bedste ven ud i en roman, som Rifbjerg gjorde for år tilbage.
    Kh

  2. Jeg er en af dem, der ikke har læst alt, hvad Rifbjerg har udspyet. Jeg kørte nok lidt træt i ham på et tidspunkt. Men det kunne da være, at man skulle tage ham op igen. Men 150 bøger? Det kunne vel også tyde på lidt manglende selvkritik.

  3. Rifbjerg er for mig en stærkt undervurderet forfatter i det danske litterære parnas, formentlig offer for den velkendte danske jantelov. Apropos Nøleren rejser den nemlig et afgørende eksistentielt spørgsmål om hvem vi er, nemlig om vi er de historier andre fortæller om os. Uden historiefortæller ingen identitet?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s