En lun maj-aften i 1945

Mor havde benyttet sig af det lune vejr og var cyklet af sted for at besøge familie i stationsbyen 3 km derfra, og Anders og jeg og far havde fået strengt pålæg om at lytte efter tvillingerne, som lå og sov i deres kurvesenge. Det var fredag aften og salonen holdt åben, så far havde travlt med at klippe og barbere landsbyens mænd. Der var fuldt hus, flere sad og ventede på, at det skulle blive deres tur, mens radioen gik.

Foran frisørsalonen

Men så skete der pludselig noget mærkeligt. Udefra kunne vi unger høre en højtidelig stemme i radioen meddele et eller andet, mens al snak i barbersalonen helt forstummede. Derpå fulgte et vældigt røre med skramlen af stole og en diskussion blandt de ellers så sindige mænd om, hvordan de skulle markere begivenheden. For i radioen var det lige blevet meddelt, at de tyske tropper i  Holland, Nordvesttyskland og i Danmark havde overgivet sig, hvilket betød at den tyske besættelse af Danmark nu endelig var slut efter 5 lange år med rationering af fødevarer og knaphed på alt.

Hos os i landsbyen havde der været fredeligt nok under besættelsen. Der var kun én erklæret nazist i byen, alle andre gik og håbede på, at tyskerne snart ville blive smidt ud af landet, så vi igen kunne få alle de varer, vi savnede. Far havde lært Anders og mig at bede om i vores aftenbøn, at kong Christian måtte blive befriet fra sin husarrest på Sorgenfri Slot, og far og mor viste deres protest mod besættelsen ved at gå med kongemærker i reverset. I vores lille afkrog af landet var der dog ikke mange tyskere at protestere over for, de eneste vi så var nogle forhutlede soldater, der gik og satte telefonledninger op, og som bedstemor snakkede lidt med. Hun stammede fra Sønderjylland og kunne tale tysk.

Vi havde vænnet os til, at vi hverken kunne skaffe det ene eller det andet. Mors kasserede sommerkjoler blev syet om til kjoler til mig, og skoene blev forsålet en ekstra gang. Mor spillede whist med købmandens kone, så det lykkedes hende engang imellem at tiltuske sig lidt ekstra ud over det, vi kunne købe for de rationeringsmærker, som alle husstande fik udleveret. Det var begrænset, hvad man kunne købe af fødevarer for dem, så der var gang i køkkenhaver og hønsegårde rundt omkring, og mor eksperimenterede en overgang med selv at lave smør af den tykke fløde hun skummede af mælken, hun fik fra gården, uden at resultatet dog blev særligt godt..

I garagen stod fars topersoners Ford A klodset op. Den havde kaleche, og bagi kunne der slås en klap op med sæder til ekstra passagerer. Det var en udmærket bil, som vi bare ikke kunne køre i, fordi der ikke kunne skaffes benzin. Skulle vi ud på en længere tur, måtte vi leje Ingvard til at køre os i en af hans to udlejningsbiler. De blev drevet ved hjælp af gasgeneratorer, dvs. en slags kakkelovne, der var monteret på bilerne og blev fodret med træstykker. Men ellers kom vi omkring på cykler med slidte og lappede dæk eller om sommeren i gårdens jumbe og om vinteren i kanen trukket af Bach, den tykke nordbagge.

Mor og bilen før krigen

Mændene i barbersalonen havde nu fået samlet sig, og far havde fundet trompeten frem, han var musiker og spillede både trompet og violin. Fanen, som blev brugt når der var gymnastikstævner, blev hentet i forsamlingshuset, og den lille flok begyndte at bevæge sig op gennem byen. Far gik i spidsen med trompeten og spillede “Der er ingenting der maner” og andre fædrelandssange, og ved siden af gik Sigurd, byens elitegymnast, med fanen. Der var blevet hejst flag i mange haver, og flere sluttede sig til os, mens vi drog op gennem byen. Vi unger løb bagefter og fornemmede ligesom de voksne historiens vingesus.

Midt i det hele kom mor hjem fra sit familiebesøg. Hun var meget bekymret over, at vi var gået fra tvillingerne og havde overladt dem til sig selv, men de havde tilsyneladende sovet trygt under den megen hurlumhej, da vores landsby om aftenen den 4. maj 1945 fejrede at krigen endelig var forbi.

Reklamer

6 thoughts on “En lun maj-aften i 1945

  1. Vidunderlig historie! Har straks videresendt den i familien og jeg har aldrig hørt den før. Og du skriver så dejligt malende…knus fra søster Lene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s