Mit livs æbler

Enhver familie med respekt for sig selv har mindst ét æbletræ i haven, og her på matriklen er vi lige netop så heldige at have et enligt Pigeon-æbletræ. Men i år har der ikke været et eneste æble på træet. Skuffende nok for vi plejer at have Pigeoner i kælderen julen over.

Pigeon-æbler

Helt fra barndommen af har jeg været vild med æbler, og jeg får så mange associationer til æblenavne som Cox Pomona, Skovfogedæble, Belle Boskop, Ananasæble, Graastenæble, Filippa, Cox Orange, Pederstrup og Guldborg. I barndommens land kunne jeg om forsommeren fra soveværelset stikke næsen ud i et blomstrende espalier-æbletræ, som senere på året gav de herligste store, røde, saftige Cox Pomona-æbler. Jeg er desværre aldrig senere stødt på dette æble.

Ligeledes var der i bedstemors have to gamle æbletræer, som gav en masse frugt. Det ene var et træ med Guldborg-æbler. Det andet træ gav nogle æbler, hun kaldte Skorgil-æbler eller noget i den retning. Det var et lille sødt æble, gult i kødet og med en krydret smag, som jeg heller ikke er stødt på siden.

Den største æble-autoritet i landsbyen var lærer Fiil. Han fremavlede de lækreste æbler, desværre nok på bekostning af eleverne. Men æblerne var sublime, det var en fryd at sætte tænderne i hans allerførste sommeræble, Transparence. Han dyrkede også  Ananas- og Gråsten-æbler, og jeg husker hans vise ord om, at  “den bedste dessert der findes er æblegrød, kogt af Gravenstenere og spist med sølvske”.

Transparence
Graasten-æbler

Jeg er ikke helt klar over, om far havde samme passion for æbler som mig, eller det var i sin søgen efter en biindtægt til musikken og orkestervirksomheden, at han efter lærer Fiils forskrifter anlagde en lille æbleplantage på et stykke jord, der grænsede op til vores hus. Jeg fulgte med interesse fars virksomhed, men foretagendet lykkedes aldrig helt, og vi flyttede da også ind til byen, inden frugttræerne virkelig begyndte at give udbytte. Heller ikke for bedstefar, som senere flyttede ind i huset, lykkedes det at få større udbytte ud af æbletræerne.

I mit voksenliv har jeg haft flere haver med dejlige æbletræer. I vores første have var der foruden Cox Orange og Ingrid Marie hele to træer med Guldborg-æbler, og så var der madæbler, Pederstrup og Belle Boskop. Pederstrup er det kedeligste æble på jorden, men  Belle Boskop kan gemmes til langt hen i foråret og egner sig fint til mange retter. Her er Kjeld Koplevs opskrift på

Ovnbagte æbler

4 store Belle de Boskop æbler,  75 g blødt smør, 2 store spsk. sukker, 2 tsk. kanel, 1 dl rosiner,  1 dl hakkede nødder, ¼ piskefløde

Kernehuset fjernes forsigtigt fra æblerne – der findes et “instrument” til det brug, det koster ikke ret meget. Det bløde smør røres med sukker og kanel. Nødder og rosiner blandes i – det gøres bedst med fingrene – og massen fyldes i kernehushullet på æblerne.

Æblerne stilles i et ildfast fad i ovnen ved 200 grader rundvarme i 20-30 minutter – alt efter størrelse – og serveres brændende varme med stiftpisket, koldt flødeskum til.

Alternativt kan man også godt blande en råcreme. Det vil sige en kvart pisket piskefløde blandet med en “æggesnaps” bestående af 1 æggeblomme og 3 skefulde sukker, der er rørt godt sammen.

Et andet sted vi boede, var der en kæmpehave med masser af frugttræer. En dag fik vi besøg af en mand, der så mindeligt bag om at måtte skære en podekvist af et af vores æbletræer. Det viste sig, at mandens forældre tidligere havde ejet gården, og han påstod, at der i haven befandt sig et træ med en meget sjælden æblesort, Danziger Kant, som kun fandtes her i vores have og i dronning Ingrids have på Gråsten Slot. Vi var lidt tvivlende over for påstanden, men manden fik sin podekvist, og vi andre begyndte at ofre Danziger Kant lidt mere opmærksomhed end før, selvom det egentlig ikke smagte bedre end de andre gode æbler i haven.

I en anden have fra de senere år af mit liv var der et stort, gammelt æbletræ med Ananas-æbler, et af mine favoritæbler. Det gav hvert år så mange æbler, at jeg blev ganske populær på arbejdet som storleverandør af Ananas-æbler.

I dag har jeg desværre kun et pigeon-æbletræ, som ikke giver nogen æbler. Men jeg tror jeg vil tage mod til mig og gå ind og tigge et par Filippa-æbler fra det træ, som jeg har gået og kigget langt efter i en have længere nede ad vejen.

Reklamer

Udgivet af

Anna Maries Skriveblok

Pensioneret indvandrerlærer, oversætter. Interesser: Bøger, film, katte, mennesker, eksistens, mad, yoga, meditation, sundhed, natur, historie, Randers og omegn.

2 kommentarer til “Mit livs æbler”

  1. Hvor er det sjovt at læse om din families æbletræer. Du kender mig ikke, men jeg har læst på Aarhus Universitet sammen med din søster Lene. Og for at det ikke skal være løgn, så mødte jeg din anden søster på en rejse til Wien.
    Jeg har væltet mig i ananasæbler i år, og har foræret til højre og venstre. Desværre kan man ikke gemme ananasæbler, så det gælder om at finde på gode æble-opskrifter.

    De bedste hilsner Karen Stoltze

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s