Skoven og parken til Støvringgård hører til vores yndlingsgåture, så vi kender hele området rigtigt godt, men vi har aldrig set det tidligere frøkenkloster.indvendig. Det fik vi chancen for i dag
Den sidste jomfru, ”hvis forældre have betjent en af de charger, som er indførte i de fem første klasser af den kongelige rangfordeling”, flyttede ud af slottet i 1980. Slottet blev herefter gennemgribende restaureret og indrettet med moderne lejligheder, og i dag bor her folk, som har lyst til at bo i et fredeligt og særpræget miljø i en meget smuk natur.
“Herregårdens omdannelse til frøkenkloster skete ved den daværende ejer, baronesse Christine Fuirens testamente af 23. november 1735, hvor Støvringgaard bestemtes til et kloster for en priorinde og tolv jomfruer. Med Støvringgaard fulgte bøndergods og tiender samt en anselig kapital. Bestyrelsen blev overdraget stiftsøvrigheden i Århus. Fundatsen blev stadfæstet af Christian d. VI d. 12. marts 1745 og fastslog, at klosteret blev indrettet for en priorinde og tolv jomfruer”.
De tolv jomfruer har ført et meget luksuriøst liv her på slottet med elegante boliger, tjenestefolk, god mad og rigeligt med lommepenge, 80 rigsdaler om året, hvilket var ca. dobbelt så meget som en almindelig arbejder tjente dengang.
Her i riddersalen har de kunnet sidde og drikke deres kaffe efter middagen og kigge op på det store maleri af deres velynder, Christine Fuirens, der i sit testamente af 23. november 1735 indstiftede institutionen.
Konventualinderne, som frøkenerne kaldtes, ligger begravet på nok en af Danmarks smukkeste kirkegårde i skoven over for slottet.
Måske var det Johanne Høst, der ligger begravet her, som syede denne smukke silkebroderede løber, der pyntede bordet i riddersalen, når damerne drak deres kaffe efter middagen.
Rundt omkring på slottet er der mange smukke detaljer og fællesarealer.
Og fra rummene, som har et fantastisk lysindfald fra de store smårudede vinduer, kan man kigge ud på svanerne, der svømmer forbi i voldgraven udenfor.
Slottets lille kirke holder gudstjeneste hver søndag og er åben for alle.
Det var spændende at læse, Anna Marie – sikke en forskel der var på folk førhen. Dine billeder er utroligt smukke.
KH og rigtig god weekend!
Jo, Støvringgård er et meget smukt sted, en overset og godt gemt perle her til lands.
Kh og god søndag til dig