Indian Way

Indien er fin, og indisk vegetarisk mad er superlækker. Vores minder fra Indiens-turen blev opfrisket igår, da vi spiste indiske spinatfrikadeller serveret med aspargeskartofler, som blev let forkogt og derefter blandet med groft salt og olie og bagt færdig i ovnen og hertil tomatsalat med fintsnittet rødløg og krydderurter fra haven.

Indiske spinatfrikadeller

450 g frossen spinat, 150 g hvedebrød (f.eks. toastbrød),  1 æg, 1 tskf. karry, ½ tskf. muskat, 1 fed presset hvidløg,  salt og peber.  – Spinaten optøes i en sigte.  Skorpen skæres af hvedebrødet som skæres i små stykker. Det hele blandes sammen, gerne med hænderne, formes til boller i frikadellestørrelse og steges gyldentbrune i olie.

I 1978 opholdt vi os 1½ måned i Poona, Indien. Vi var der for i Rajneesh Ashram at følge mesterens forelæsninger og deltage i diverse meditationer og terapier, og det var en oplevelse for livet, som virkelig satte sit præg. Vi har siden kaldt opholdet i ashramen for vores livs universitet, men det vil føre for langt i denne her sammenhæng at komme nærmere ind på alt, hvad vi oplevede, så det må vente til en anden god gang.

Jeg vil nøjes med at fortælle om en oplevelse, et mærkeligt sammentræf, et eksempel på at den store verden ikke er så stor endda. Vi havde indlogeret os på Hotel Shalimar, et lille billigt hotel hvor der på værelset foruden os boede en kakerlak, som vi ikke nænnede at slå ihjel. Men det var også lige meget, vi skulle jo kun overnatte der, og det lykkedes mig endog at slutte fred med kakerlakken, som fik navnet Billy.

Om dagen opholdt vi os i ashramen. Hver morgen kørte vi dertil i en hostende, trehjulet rickshaw og passerede en bro, hvorunder vi kunne se folk, forunderligt nok iklædt skinnende rent, lyst tøj, komme frem af deres usle hytter. I ashramen var der ingen Billy, her var omgivelserne nærmest luksuriøse og stemningen paradisisk. Vi deltog i mange spændende ting, og vejret i januar-februar var smukt og behageligt.

Vi kunne spise lækker vegetarisk mad i ashramen til næsten ingen penge, men om aftenen spiste vi ofte ude i byen på LATIF’s, nok byens bedste restaurant. De havde en mængde vegetariske retter på menuen, og min mund løber i vand, når jeg tænker på de fyldte grøntsager med lækre saucer, vi fik serveret.

Omkring 10 år senere arbejdede jeg som indvandrerlærer langt fra Poona på sprogskolen i Nykøbing Falster, og her skulle eleverne i en klasse en dag fortælle lidt om, hvad de havde lavet i deres liv, før de kom til Danmark. En lidt ældre iransk mand fortalte, at han havde været kok og bl.a. arbejdet i Indien. Jeg spurgte, hvor han havde arbejdet i Indien, og han sagde Poona. Jeg blev noget overrasket og fortalte, at jeg selv havde været i Poona og tit havde spist på en restaurant, der hed LATIF’s. Større blev overraskelsen da det viste sig, at det faktisk var der, han havde arbejdet som kok, og ikke nok med det, men i selvsamme periode, hvor jeg havde spist der næsten hver aften.

Så den dag i dag kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at jeg i 1978 på LATIF’s i Poona, Indien sad og spiste lækker mad, tilberedt af Farhad som jeg 10 år senere skulle komme til at undervise i dansk på sprogskolen i  Nykøbing F., Danmark.

Reklamer

4 thoughts on “Indian Way

  1. Hvor er det spændende at læse, Anna Marie! Sikke en oplevelse det må have været at bo i Indien i 1½ måned og være i Rajneesh Ashram. Og forunderligt med kokken – det er vel det, Jung kaldte for synkronicitet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s