Hammershøi

Hammershøj hedder en lille by midt imellem Randers og Viborg i nærheden af hvor jeg er født og boede de første år af mit liv. Hammershøi hedder også en af Danmarks fineste malere, Vilhelm Hammershøi, som levede fra 1864 til 1916. Han er især kendt for sine interieurer ofte med en kvinde set bagfra. Her et af hans bedste billeder, som befinder sig på Randers Kunstmuseum.

Jeg har altid forestillet mig, at kvinderne der står med ryggen til, kigger drømmende væk fra deres tilværelse i datidens indsnævrede kvindeunivers.

“Overalt kendetegnes hans billedudformning af en stram komposition, opbygget gennem strengt disciplinerede linjestrukturer forbundet med en påfaldende asketisk kolorit. Denne beherskes af en uendelig sart og righoldig gråtoneskala, der stemmes blidt sammen med jordfarver eller modtager lette toninger af kolde eller varme spektralfarver.

Med disse virkemidler lykkedes det Hammershøi ikke mindst i sine interiørbilleder at åbne nye metafysiske og eksistentielle udtryksmuligheder, og de bliver dermed også til fremstillinger af mentale erfaringsrum, dvs. sindbilleder, der afspejler en foruroligende sjælelig tilstand” (citat: Den store Danske).

Med årene er Vilhelm Hammershøi blevet stadig mere berømt og anerkendt både herhjemme og i udlandet. Fra 4. februar til 20. maj kan man se udstillingen ‘Hammershøi og Europa’ på Statens Museum for Kunst.

Et af hans malerier blev sidste efterår solgt hos Sothesby for 6 mill. kroner, og fornylig så jeg en dokumentarfilm, som skildrede Michael Palins – fra Monty Python – fascination af Hammershøis kunst og hans vandring i kunstnerens fodspor i København og omegn. Bl.a. besøgte han Hammershøis lejlighed i Strandgade 6, hvorfra de fleste af hans malerier af klassisistiske interieurer stammer.

Flere emner med *H* her.

Reklamer

5 thoughts on “Hammershøi

  1. Interessant fortolkning af de bortvendte kvinder. Jeg har ikke læst ret meget om Hammershøi, har stort set nøjedes med at fryde mig over billederne, men var han interesseret i kvinders vilkår?

    Jeg skal selvfølgelig ind og se den udstilling!

  2. Kender ham ikke lige sådan men det er nogle fantastiske malerier du har fundet dig.

    Man føler sig en smule fanget deri

  3. …og efterfølgende vises udstillingen på Kunsthalle der Hypo-Kulturstiftung i München 15.6. – 16.9.12.
    Jeg glæder mig også til at se udstillingen.

  4. Jeg har lidt på fornemmelsen at alle de kvinder der skildres anonymt, bagfra er hans kone Ida Ilsted. Han virkede ret forelsket udfra hvad jeg har læst om ham og det er jo altid nemmere at idyllisere når subjektet er anonymiserert 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s