Kage-nostalgi

Indtil nu er det lykkedes mig at holde normalvægten, men det er ikke som i ungdoms grønne vår, hvor jeg bare kunne spise og spise uden at tage et gram på og kunne krybe i ethvert dress, jeg faldt for i butikkerne. Det var ikke nødvendigt at passe på med kalorierne, så dengang blev der virkelig sat nogle lækre kager til livs.

I gamle dage da jeg var ung og gik i gymnasiet, var der i Randers flere konditorier, hvor min veninde og jeg på vej hjem fra skole spenderede en stor del af vores lommepenge. Hvorfor findes der næsten ingen konditorier mere? Jo, jeg ved godt, at der stadigvæk findes La Glace i København, men det er da også lidt af et særsyn.

I Randers lå der dengang på et hjørne i Houmeden lige over for Helligåndshuset Staugårds Konditori. Man gik op ad et par trin og kom ind i et lokale, der lignede et interiør fra århundredskiftet med små marmorborde og røde plyssofaer, og her kunne vi sidde og sladre i ro og mag og for en rimelig pris spise os stopmætte.

På Randers Kulturhistorisk Museums hjemmeside har jeg fundet opskrifterne på tre af vores yndlingskager. En af dem var Hofdesserten, som bestod af en blanding af makron, marengs, chokolade og nødder. Så var der Strandskallerne, som var små skåle af lækkert bagværk, der blev bagt i specialfremstillede forme og fyldt med jordbærsyltetøj og flødeskum. Og endelig Scholanderkagen, opkaldt efter en berømt svensk visesanger, som havde givet koncert i Randers. Det var en særlig fornem kage, ligeledes bagt i en specialfremstillet form, derefter fyldt med med karamel og flødecreme og udvendigt glaseret med karamel og pyntet med hakkede mandler.

Ejendommen og dermed konditoriet er ligesom så mange andre gamle huse i Randers forlængst revet ned, men her er et lille foto af Hansigne Staugaard, som etablerede konditoriet i 1903.

Ude i Østergade lå A.O. Hansens Konditori, som var særlig berømt for sin forårslagkage. Konditoriet lukkede i slutningen af 1970’erne. Den sidste konditors barnebarn fortæller her om konditoriet og om opskriften på forårslagkagen.

I min barndom blev der søndag eftermiddag tit sendt bud ind til Hvidberg efter en Rungstedkage til eftermiddagskaffen. Hvidberg var ikke et konditori, men et bageri som stadig findes i midten af byen, og som også i dag fremstiller en himmerigsfuld af en gærkage med marcipanfyld. Den sætter vi stadig med fryd tænderne i her i huset.

I København findesi heldigvis stadig La Glace. Der skal jeg ind næste gang jeg kommer til staden og smage deres Blixen-kage:

Flere emner der begynder med ‘K’ her.

Jyder

‘Vi er alle jyder for Vorherre’, siger et gammelt ordsprog. Lad dette være en trøst for alle, som ikke er født og opvokset i Jylland. Selvom jeg selv har boet størstedelen af mit liv i København og på øerne, er jeg vist egentlig jyde af hjertet. Det er nok også derfor, at jeg på mine gamle dage er flyttet tilbage til hjemstavnen.

Jyder går for at være lune og sindige, og det kan der være noget om. Her følger en lille lun jydehistorie:

Rasmus havde været på bustur til Tyskland, og han havde som alle de andre købt godt ind af drikkevarer og naturligvis slik. Det sidstnævnte tog man hul på på hjemvejen. Da bussen gjorde holdt i den lille vestjyske by, steg alle ud undtagen Rasmus, der lå og kravlede rundt under nogle sæder. Chaufføren skyndede lidt på ham, og Rasmus meddelte, at han havde tabt en karamel. Chaufføren rystede på hovedet og sagde:
– Pjat, do håer jo et hiel kilo i en pues.
Rasmus stak hovedet op og sagde stilfærdigt:
– Jouw, men sier do, mi tænder sedder fast i den A håer tavt.
Jeg skal også huske at tilføje, at overalt hvor man kommer – i hvert fald i mit område af Jylland – oplever man en fantastisk service og betjening.

Desværre er dialekterne her i landet så småt ved at forsvinde, men både Steen Steensen Blicher og Johs V. havde sans for både det jyske særpræg og dialekterne, og er man en sand jyde af hjertet, kan man selvfølgelig denne sang af Blicher udenad:

Jyden han æ stærk å sej,
modde båd i nøj å næj.
Goer ed op, å goer ed nier,
åller do fåtawt ham sier,
goer ed op, å goer ed nier,
åller do fåtawt ham sier.

Føst næ dær æ nøe pofahr,
komme jyden ud å dar.
Men han goer ett ind igjen,
fa’ de uhn han ha gjent hen,
men han goer ett ind igjen,
fa’ de uhn han ha gjent hen.

Læ wos ålti blyw ve de!
Fåer sin båen ka kjennes ve!
Søen et sind da hær i Noer
hall sæ ve, te alt fågoer,
søen et sind da hær i Noer
hall sæ ve, te alt fågoer!

Flere emner med ‘J’ her.

Blogs

Jeg har minsandten fået en blog award. Tak til Anne som ovenikøbet er fra Randers og bibliotekar på biblioteket, som er et af mine yndlingssteder, når jeg er inde i byen. Desuden bestyrer hun bogbussen, når den er på sin runde her i Mellerup, hvor jeg bor. Fantastisk!

Jeg er ikke selv den store blog-surfer, så jeg er ikke den rette til at give awarden videre, men har lyst til at nævne et par af de blogs, som jeg engang imellem besøger:

Madame – en stor dyreven som nærmest kan tale med dyrene. To gæve kvinder fra Nordjylland Fru Nielsen og MetteBech. Samt Annette, min gode bekendt fra Randers, som er en ørn udi strikkekunst, hus og have. Desuden er der ABC-Bloggen, bestyret af Ihja, som inspirerer mig til at holde min blog opdateret.

Jeg har selv skrevet blog siden 2009, hovedsagelig fordi jeg synes det er sjovt og er med til at strukturere min pensionisttilværelse. Flere positive tilbagemeldinger samt et stigende besøgstal – op til 70-100 om dagen som det fremgår af min blogstatistik – inspirerer mig til at fortsætte. Men det ville være ekstra inspirerende, hvis flere føjede en kommentar til mine skriverier, så jeg kunne få en ide om, hvem der kommer på besøg.

God søndag herfra til alle der læser med!

Til barnedåb på Djursland

Lille Malthe så rolig og tilfreds ud under hele ceremonien i kirken. Han var meget fin i den gamle dåbskjole, som kommer i brug hver gang der er barnedåb i familien. Den er omsyet af søster Evas konfirmationskjole for næsten 50 år siden, og efter hver dåb bliver barnets navn og dåbsdato broderet på den, så den er en hel lille slægtshistorie i sig selv.

Hele begivenheden stod i Malthes tegn, lige fra invitation og bordkort

til kransekagen efter middagen

Emil synes også, at lillebror er en kær lille dreng

 

Isvinter set fra terrassen

Her i huset er vi ikke vintermennesker, så vi kommer ikke så meget ud i denne tid. Det bliver kun til en tur til byen engang imellem for at forrette ærinder, ud og fodre vores faste fugleflok samt hente brænde ind. Ja, og så engang imellem en tur ud på terrassen for at tage et snapshot af udsigten, som er god uanset årstiden.

En kold, kold fuldmåne. Nu rumler russerne og NASA med planer om at oprette en rumstation på Månen. Det må blive en kold og ensom omgang at skulle opholde sig der i længere tid.

Jeg skal da også lige kontrollere, om pindsvinet er flyttet ind i det nyetablerede pindsvinehus i haven.

Flere emner der begynder med med ‘I’ her.

Hammershøi

Hammershøj hedder en lille by midt imellem Randers og Viborg i nærheden af hvor jeg er født og boede de første år af mit liv. Hammershøi hedder også en af Danmarks fineste malere, Vilhelm Hammershøi, som levede fra 1864 til 1916. Han er især kendt for sine interieurer ofte med en kvinde set bagfra. Her et af hans bedste billeder, som befinder sig på Randers Kunstmuseum.

Jeg har altid forestillet mig, at kvinderne der står med ryggen til, kigger drømmende væk fra deres tilværelse i datidens indsnævrede kvindeunivers.

“Overalt kendetegnes hans billedudformning af en stram komposition, opbygget gennem strengt disciplinerede linjestrukturer forbundet med en påfaldende asketisk kolorit. Denne beherskes af en uendelig sart og righoldig gråtoneskala, der stemmes blidt sammen med jordfarver eller modtager lette toninger af kolde eller varme spektralfarver.

Med disse virkemidler lykkedes det Hammershøi ikke mindst i sine interiørbilleder at åbne nye metafysiske og eksistentielle udtryksmuligheder, og de bliver dermed også til fremstillinger af mentale erfaringsrum, dvs. sindbilleder, der afspejler en foruroligende sjælelig tilstand” (citat: Den store Danske).

Med årene er Vilhelm Hammershøi blevet stadig mere berømt og anerkendt både herhjemme og i udlandet. Fra 4. februar til 20. maj kan man se udstillingen ‘Hammershøi og Europa’ på Statens Museum for Kunst.

Et af hans malerier blev sidste efterår solgt hos Sothesby for 6 mill. kroner, og fornylig så jeg en dokumentarfilm, som skildrede Michael Palins – fra Monty Python – fascination af Hammershøis kunst og hans vandring i kunstnerens fodspor i København og omegn. Bl.a. besøgte han Hammershøis lejlighed i Strandgade 6, hvorfra de fleste af hans malerier af klassisistiske interieurer stammer.

Flere emner med *H* her.