Creme de la creme

Den mest læste artikel i Politikens netavis i 2011 var historien om Søren Ryges yndlingskringle

Foto: Søren Schnoor

Danskere kan åbenbart godt lide hjemmebagt kringle. Det kan jeg også selv. Og i juledagene fik vi hos bror og svigerinde til kaffen serveret en kringle, der uden tvivl overgår Søren Ryges. Den var blød og samtidig sprød og sublimt velsmagende. Dejen har uden tvivl været udrullet og foldet sammen og udrullet adskillige gange, før den er blevet fyldt med lækker remonce, lagt sammen, penslet med æg, drysset med sukker og bagt i en forvarmet ovn. Det var en himmerigsmundfuld, hvortil englene virkelig sang.

Bror og svigerinde har næse for god mad, så den gode kringle køber de hos en kvinde i den lille by på Djursland, hvor de bor. Hun har skabt sig en lille niche med kringlebagning, og skal man have et par gæster til kaffe, eller vil man gerne have en kringle til sin aftenkaffe, kan man ringe og bestille og siden afhente kringlen i hendes skinnende rene, lille køkken. Kringlen tåler ovenikøbet med held at blive nedfrosset og lunet i mikrobølgeovnen.

Sådan et unikum af en kringlebager har vi desværre ikke i nærheden af Mellerup, så jeg må selv til at eksperimentere med at fremstille vidunderet.

Flere emner med “C” her.

Jul i Hjardemål

Så blev det på trods af mit lidt grumsede julehumør alligevel som sædvanlig en dejlig juleaften hos familien i Thy. I strålende sol krydser vi her Aggersundbroen:

Vel ankommet går vi en tur med Kiki i det fredelige landskab:

Vemodigt er det, at det er sidste gang vi fejrer jul der. Familien flytter, fordi dyrelivet og de store vidder bliver skæmmet af de kæmpestore test-havvindmøller, der skal placeres i Østerild Klitplantage lige i nærheden. Arbejdet er gået i gang, og man er begyndt at plastre flere arealer til med beton. Flere instanser og masser af mennesker, der er interesseret i at bevare resterne af Danmarks vilde natur, har talt og reageret forgæves. Mange fornuftige mennesker har argumenteret for, at disse vindmøller burde placeres et sted, hvor det ikke gik så meget ud over naturen og dyrelivet, men nu er det bulldozere og motorsave, der taler deres triste sprog.

Men på trods af disse dystre udsigter for naturen og de mennesker, der bor der, blev det en god juleaften. Der var både and og gås på tallerkenen, Finn var bare så skuffet over, at han ikke som sædvanlig  vandt mandelgaven.

Julemanden himself kom minsandten også på besøg med gaver til de små:

 

 

Blixen

Hun er den forfatter, hvis værker jeg har læst flest gange, og hvis livshistorie jeg har studeret forfra og bagfra. Ingen tvivl om at jeg for år tilbage ville have kunnet vinde førstepræmien i enhver konkurrence om Karen Blixens litteratur og hendes liv og levned. I de senere år har interessen dog stået lidt på standby, på et tidspunkt fik jeg nok og drejede antennerne i lidt andre retninger, men nej, jeg er langtfra færdig med den gamle heks fra Rungstedlund, og alle hendes bøger står da også i reolen og venter på at blive gennemtygget endnu engang.

“Jeg er en sto-o-oryteller”, sagde hun om sig selv, og det er da også hendes fortællinger, der optager mig mest, og ikke så meget ‘Den afrikanske Farm’ som nok er hendes mest berømte bog, og som blev ekstra berømt gennem filmen “Mit Afrika” med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne.

Flere af mine litteraturinteressede venner har haft svært ved at finde hoved og hale i hendes fantastiske historier og har ofte undret sig over min store interesse for hendes forfatterskab og i det hele taget for damen med den dybe cigaretstemme og det gammelkøbenhavnske sprog.  Jeg har haft svært ved at forklare hvorfor, men måske skyldes det, at temaerne i fortællingerne, selvom de foregår i en anden tid og ofte er ret indviklede, er almenmenneskelige og eksistentielle og konstant kredser om spørgsmålet:”Hvem er jeg?” Og så er stilen og sproget så smukt, at man automatisk bliver inddraget i hendes fantastiske univers.

Karen Blixen skrev i et brev til familien, da hun var gået fallit med sin afrikanske farm, at hun nu ikke vidste, hvordan hun skulle forsørge sig selv i fremtiden. Hun kunne måske forsøge sig med at skrive de historier ned, som hun om aftenen foran kaminen havde fortalt til Denis Finch-Hatton, hendes livs store kærlighed, som kort tid forinden var blevet dræbt i et styrt med sit lille sportsfly.  “Men”,  som hun skrev, ”jeg vil jo så nødig ende mit liv som en tryksag.”

Det er dog heldigt for os andre, at der de følgende år, da hun var flyttet tilbage til Danmark til barndomshjemmet Rungstedlund,  kom flere ‘tryksager’ fra hendes hånd, men det var stadig vigtigt for hende også at sætte præg på sit liv, og i lighed med H.C. Andersen nåede hun både som person og forfatter at blive en mytologisk figur i dansk kulturhistorie. Et år før hun døde skrev hun:

I dag spindes der i bøger, film og teater stadig historier om fortællersken og baronessen fra Rungstedlund, senest teaterstykket ‘Baronessen’ på Folketeatret om Blixens forhold til Thorkild Bjørnvig med den eminente spindoktor Pilou Asbæk fra ‘Borgen’ og Karen Lise Mynster i rollerne.

Flere emner der begynder med ‘B’ her.

Ah, ah – så er julen heldigvis snart overstået

Fy skam mig, især i forhold til de søde mennesker, der inviterer og gør en masse for at gøre julen til en glædens fest for mig. Men jeg har slet ikke lyst til at leve op til hele hysteriet – ja undskyld I oprigtigt juleglade – og hvert år glæder jeg mig til 2. januar, hvor det hele begynder at blive afslappet og normalt igen, og lyset er begyndt at  vende tilbage. Der er ikke en grannål eller julenisse her i huset, derimod flere udsprungne blomster, som både ser godt ud og dufter af forår.

Og uanset vejr og årstid har vi altid en god udsigt her fra matriklen:

Endvidere opdager jeg til min skræk og rædsel, at der er gået 14 dage siden jeg sidst har skrevet noget på bloggen. Det kan ikke blive ved med at gå. Jeg kan jo se af blogstatistikken, at der er mange, der kigger ind. Så du må virkelig tage dig sammen, Anna Marie, og sørge for at holde din blog opdateret i stedet for at gå og brokke dig over julen, som du jo syntes var ganske vidunderlig, da du var barn!

Flere emner med ‘A’ her.

Øjenøvelser

Ugens tema i ABC-Bloggen skal starte med “Ø”. Først tænkte jeg på øllebrød, ikke fordi jeg kan lide det, tværtimod. Som barn var det en pestilens, når vi fik serveret øllebrød om morgenen. Dette skete, når der var tørt rugbrød til overs, som så blev lagt i blød i vand aftenen forinden og om morgenen kogt og pisket sammen med lidt sukker og serveret med mælk. Puha. Men fint nok, man smed nødigt mad ud dengang..

Så hellere skrive lidt om øjenøvelser, som er noget jeg selv praktiserer regelmæssigt. Det er så vigtigt, at sanserne fungerer. Hører man dårligt, er der desværre ikke så meget andet at gøre end at anskaffe sig et høreapparat. Der er nok heller ikke meget at gøre, hvis lugtesansen og dermed også smagssansen delvis forsvinder. Min husbond beklager dybt, at hans lugtesans er så stærkt forringet, at han f.eks. næsten ikke kan lugte syrenerne og liljekonvallerne om foråret.

Men når det drejer sig om øjnene, kan man selv gøre noget. Når jeg dagen og aftenen igennem har brugt øjnene til så forskellige ting som læsning, TV-kiggeri, strikning, og nu senest har siddet og udforsket funktionerne på denne min lille nyanskaffede smartphone, som ikke er større end en cigaretpakke,

kan man godt få trætte og irriterede øjne. Dette kan man kompensere for gennem forskellige øvelser, som jeg lærte for mange år siden i yoga. Jeg kan ikke beskrive øvelserne bedre, end det gøres på denne fortræffelige side på internettet. Her gives der en grundig instruktion i hvordan man styrker øjnenes akkomoderingsevne, styrker musklerne som styrer øjnenes bevægelser samt afslapper øjnene.