Eksamensvagt og skolebal

En eksamensvagt – jamen det var jo et gammelt nussehoved af en pensioneret lærer, der gik rundt og vogtede over os stakkels elever, der sad og svedte ved bordene i eksamenslokalet, da jeg gik i skole.

Jeg vil nødigt henregnes til gruppen af gamle nussehoveder, men ikke desto mindre har jeg et par dage i denne uge været eksamensvagt og siddet og skuet ud over de bøjede hoveder af kursister fra Randers sprogcenter, der har været til skriftlig eksamen i dansk.

De er gået til sagen med den største alvor og ihærdighed, og alt tyder på, at det ligger dem meget på sinde at tilegne sig dansk sprog og kultur, hvilket også er mit indtryk af de mange indvandrere, jeg selv i mange år underviste i dansk. Jeg må indrømme, at det gav mig kuldegysninger, og jeg blev endnu engang så flov over at være dansker, da jeg forleden dag på gågaden hørte et par ældre danske medborgere højlydt beklage sig over de skide perkere, der får i både pose og sæk og bare laver ballade.

Eksamen foregik i de store lokaler i Fritidscentret, en statelig bygning fra slutningen af 1800-tallet, som i gamle dage hed Haandværkerforeningen, og hvor jeg i min barndom og tidlige ungdom var til utallige fester – spejderbal, skolebal, danseskole, koncerter, juletræsfest – you name it!

Idag huser Fritidscentret stadig mange kulturelle aktiviteter, men af en anden karakter end dengang, hvor man vist roligt kunne sige, at der var ‘bal i den borgerlige’, når der var fest i Haandværkerforeningens store sal. Dette gjaldt også, når min barndoms skole, C.la Cours skole, afholdt sit årlige skolebal. Her brillerede skolebestyreren frk.Bie i sin sorte silkekjole og lange perlekæde og sørgede for, at indmarchen til tonerne af Riberhusmarch gik efter planen. Vi havde trænet flere dage i forvejen i skolens gymnastiksal. De små piger og drenge gik parvis forrest, og de største dannede bagtrop.

Alle var i festtøjet, og familiens egen syerske, fru Jensen på Mariagervej, havde haft travlt med at sy kjoler til familiens piger. De små piger var i kjoler med strutskørter, og på et foto fra dengang er jeg selv iført en lang bordeauxrød taftkjole med udringet flæsekant og tilhørende selskabstaske i form af en paraply. Nej, i dag synes jeg ikke jeg var helt så smart, som jeg syntes dengang.

Men skoleballet var en af efteråret store begivenheder, og mit humør blev ikke ringere af, at det som regel var fars orkester, der spillede til underholdning og dans. Han var selvskreven, fordi hans børn gik på skolen.

Et af årene kom familien yderligere i fokus, da mine to yngste søstre, som gik i skolens børnehave, brillerede som primadonnaer på scenen i skolens festforestilling.

Jo, der dukker mange minder og associationer op, når man på sine ældre dage bevæger sig omkring i barndommens landskab.

Udgivet af

Anna Maries Skriveblok

Pensioneret indvandrerlærer, oversætter. Interesser: Bøger, film, katte, mennesker, eksistens, mad, yoga, meditation, sundhed, natur, historie, Randers og omegn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s