Hippier og andet godtfolk

Peter Øvig Knudsen har gjort det igen og skrevet en bog, som nok også skal gå hen og blive en bestseller. Hans forrige bog ‘Blekingegadebanden’ drejede sig om den politiske side af ungdomsoprøret i tresserne og halvfjerdserne, og hvad dette i værste fald førte med sig, mens hans nye bog handler om hippiebevægelsen med alt hvad den indebar af nedbrydelse af autoriteter, seksuel frigørelse, spiritualitet, stoffer og opbrud med gamle normer.

For mange af de mest radikale hippier fik den uhæmmede omgang med stoffer, med hinanden og normerne meget alvorlige konsekvenser, men jeg er tilbøjelig til at give Peter Øvig ret, når han i et interview i Politiken siger, at hippie-bevægelsen faktisk forandrede vores måde at leve på. Den har bevirket, at det er en helt anden måde vi opdrager vores børn på i dag, en anden måde vi ser på autoriteter, maden vi spiser, musikken, kunsten, miljøet. Alt, der betyder noget i hverdagen, er fuldstændig gennemsyret af det oprør, der begyndte i 1967.

Fra 1970 og indtil midten af halvfjerdserne kom Finn og jeg ofte på højskolen Søtoftegård, et kursussted i nærheden af Ringsted, indrettet i en tidligere gård der lå skønt ud til Gyrstinge sø. Søtofte var ikke Thylejren, men alligevel et åbent og eksperimenterende sted hvor der kom en masse forskellige mennesker, der var interesseret i tidens strømninger.

Forstanderen hed Johs. Dragsdahl. Han var cand theol. og tidligere præst på Christianshavn og havde arvet gården efter sin morfar biskoppen, der sjovt nok var forfatteren til ‘Jul i Nøddebo Præstegård’. Johs. var optaget af esoteriske og åndelige emner, og på stedet blev der afholdt kurser, der afspejlede de nye tendenser i tiden.  Eksperimenter med et nyt verdensbillede, kaldte han det.

 

I 1970 afholdt Søtofte to kurser med Swami Janakananda, senere leder af Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole. Han var lige var kommet hjem fra Indien efter lang tids træning i en yoga ashram, og kombinationen af de smukke omgivelser og atmosfæren på stedet og yogaens indvirkning på krop og sind var en kæmpe oplevelse for os. Det resulterede i, at vi senere deltog i længere yogaforløb på Janakanandas centre i København og Sverige.

Senere deltog vi i kurser med Jes Bertelsen, som i dag er kendt for sine bøger om drømme og personlig udvikling og som leder af Vækstcentret i Nr. Snede. På det tidspunkt havde han skrevet doktordisputats om bl.a. Kierkegaard, Jung og Kant og var lige kommet hjem fra et studieophold på Junginstituttet i Schweiz. På Søtofte holdt han foredrag om Jungs dybdepsykologi og symbolverden og underviste i, hvordan man selv kunne arbejde med sine drømme.

Vi deltog også i sensitivitetskurser, psykodrama og flere andre ting, og ferierne i udlandet blev i flere år afløst af ophold på Søtoftegård. Det var en skøn tid, som rokkede grundlæggende ved vores livsgrundlag og måde at anskue tilværelsen på.

 

Vintersuppe

Det er ikke vinter endnu, jeg ved det godt, men i går aftes spiste vi alligevel en rigtig vintersuppe.

I det tidlige forår kom naboen over og gav mig en masse jordskokker, som de ikke selv kunne spise. Der var alt for mange til os to, så resten blev sat i jorden omme bag rhododendronbusken, som var det eneste disponible stykke jord i haven. Her har de stået hele sommeren godt gemt og glemt, indtil jeg i går fik øje på de store planter, der var kommet ud af dem. Jeg kunne minsandten grave et par kilo lækre jordskokker op, som blev brugt i denne herlige suppe.

Ca. 500 g jordskokker, 1 kartoffel, 1 æble, 1 stort løg, 2 fed hvidløg, olie, 1 l vand, grøntsagsbouillon, lidt fløde, salt, peber, timian. Jordskokkerne skrubbes rene, grøntsagerne renses og det hele skæres i stykker og svitses let i den varme olie et par minutter. Vandet hældes ved og grøntsagsblandingen koges i 35 minutter, hvorefter den pureres med stavblenderen. Suppen koges op igen og tilsættes lidt flydende urtebouillon, fløde, salt og peber samt et drys timian.

Serveres rygende varm med et drys klippet purløg og hakket rød peber og med hjemmebagt brød til.

Flere emner der begynder med ‘V’ her.

Ugen der gik

Så kom den tid, hvor vi for første gang måtte lægge en pind i ovnen, ikke fordi det var nødvendigt, men fordi det forøger hyggen sådan en kølig efterårsaften, hvor frosten om morgenen har lagt et let rimlag på tage og græsplæne. Så imens en hyggelig varme bredte sig i stuen, sad jeg igår aftes sammen med husbond og så med velbehag Jane Austens ‘Stolthed og Fordom’ med Keira Knightley i hovedrollen rulle hen over skærmen. En dejlig og skøn film for en Austen-fan som mig.

Årstiden byder også på smukke udsigter over fjorden:

eller en rask travetur ud ad en landevej, vi har helt for os selv, lige lukt ind i en blå, blå himmel:.

På vejen hilste vi på naboens to ponyer, mor og søn, som vist ikke har lyst til at komme i stald foreløbig:

Ugen har også budt på et besøg hos zoneterapeuten. ‘Du er jo sund og frisk og fejler ingenting’, siger hun. ‘Det har du ganske ret i’, siger jeg til hende, ‘det er fordi jeg kommer her’.

Helbredet har også godt af to ugentlige besøg i motionscentret. Indrømmet – nogle gange har jeg lyst til at pjække, men naboen og jeg holder hinanden i ørerne. Om mandagen er det mig der kører derhen, om onsdagen ham. Således også i denne uge.

Jeg må huske at fortælle, at i denne uge er det lykkedes os at begrænse os til kun at købe ind én gang til hele ugen. Ellers må vi altid afsted to gange. Men i hele oktober er vores mest nærliggende Netto-butik lukket på grund af renovering, og da vi er og bliver Netto-fans til vores dagligindkøb, har vi måttet køre helt til Hornbæk – altså ikke Hornbæk på Sjælland men faktisk i mit barndomsland – for at købe stort ind, og det har minsandten rakt til hele ugen.

Alt i alt en stille og fredelig, men fin uge! Se flere emner der begynder med ‘U’ her.

Trøje

Trøje lyder som et gammelt nordisk ord, men det stammer vistnok fra tysk eller fransk. I gamle dage betød det at være i trøjen at være soldat, og fra gamle tekster kender man udtrykket en ‘sølverknappet trøje’. I dag kender vi ‘den gule og den prikkede trøje’, og vi går også i undertrøjer, men ellers er det mere almindeligt at sige sweater.

Al denne snak om trøjer skyldes, at jeg skal skrive om et emne der begynder med T til ABC-Bloggen, og at jeg efter mange års strikkepause er gået alvorligt i gang igen med en striktrøje til mig selv, en oversize én som ser ud til at passe som fod i hose til et par cowboybukser her til vinter:

Bare rolig, der skal ikke være striber på ærmerne. Det ville vist være lidt for fancy til en dame i min alder, men ellers tegner projektet fint. Jeg har ikke fået ondt i nakken endnu, det ærgrer mig bare, at jeg ikke var forstandig nok til at starte med at strikke på rundpind. Det er nemmere, og resultatet bliver pænere. Men det får vente til jeg skal i gang med ærmerne.

God weekend herfra!

Christiania interiører

Der er mange meninger om Christiania, men én ting er sikkert, der bor en masse kreative mennesker derude i fristaden. Forleden dag faldt jeg på biblioteket over bogen ‘Christiania interiør’ af Tami Christiansen og Karina Tengberg, og her kan man forvisse sig om, at det er muligt at indrette sig anderledes sjovt og hyggeligt end de boliger med danske designmøbler, man normalt præsenteres for i boligmagasinerne.

Bogen indledes med en hyldest til Christiania af Anne Marie Helger, som selv bor i nærheden og ofte går tur i Staden. Hun skriver bl.a.:

Hvor har jeg dog gennem årene vist mange folk rundt på fristaden, helt stolt og glad. “Er det ikke fantastisk? Dyrk lige de farver, den detaljerigdom, de skæve former – ja sådan noget skulle man bygge noget mere af. Så ville byerne da blomstre op og blive lidt menneskelige. Og tænk, her er også nattergale.”

 

De fleste lader sig henrykke af, hvad man viser dem derude, bortset fra Pusher Street. Selvom den er eksotisk, er den svær at elske. Men ikke for tante Hedvig fra Kokær. Da hun hørte hashhandlerne stå og råbe op om Rød Afghan, Blå Marok og Sort Nepal, udbrød hun henrevet:”Nej, hvor skjøøn, seller de oss’ rejser? Der er da ingen ende på herlighederne herude!” Ja, det er sikkert og vist.

 

Hver gang jeg kommer hjem fra en travetur på staden, fyldt op med ny energi og skaberkraft, så har jeg denne svimlende rigdomsfølelse indeni. …. Danmark, der har storhed nok til at have en knaldperle af et kaleidoskopisk, kreativt, socialt boligeksperiment med vilde træer og syngende nattergale kørende lige midt i al den betonhårde storby-pænhed, det er da sejt. Respekt.

 

 

 

 

En skøn have

Igår i dejlig sensommersol var vi inviteret til frokost i en skøn have. Jeg selv er nok mere havenyder end haveyder, og heldigvis er vores have da heldigvis ikke større end at den kræver et minimum af udfoldelse, men han, i hvis have vi sad og slikkede sol igår, gør en kæmpeindsats i sin have både hvad angår anlægget og planterne, og resultatet er også derefter. Se blot her.