Portrætkunst

I Information læste jeg forleden om en udstilling på Bode Museum i Berlin med portrætter fra renæssancen. Desværre er der lidt langt til Berlin, ellers ville jeg være styrtet afsted for at se dem, for jeg synes at disse ansigter fra fortiden og tøjet afbildet af store malere er enormt fascinerende. Vi kender jo allesammen Leonardo da Vincis Mona Lisa, men hans portræt af hende her, som til daglig hænger på et museum i Krakow er mindst lige så smukt, synes jeg:

Det hedder ‘Damen med hermelinen’ og er et portræt af Cecilia Gallerani malet 1489/90.

Jeg googlede for sjovs skyld efter flere portrætter fra renæssancen og fandt dette fantastiske billede af Dogen, malet af Bellini i 1501:

I dag har det fotografiske portræt næsten fortrængt det malede og er en kunst i sig selv. Især synes jeg at sort/hvide portrætfotografier har noget særligt over sig. Da jeg var ung, skulle jeg finde på en fødselsdagsgave til min kæreste –  nuværende husbond, og en ældre veninde anbefalede mig at give ham et billede af mig selv taget af Rie Nissen, en af tidens fine fotografier. God ide, tænkte jeg, og vandrede ind til hende i atelieret og blev fotograferet, såvidt jeg husker var det i Bredgade eller Store Kongensgade. Det blev et fint fotografi, som hang på væggen i stuen i flere år. I dag har vi ikke længere fotografier hængende på væggen, så det befinder sig helt sikkert i en af kasserne i kælderen. Jeg må også se at få ryddet op i de kasser!

På nettet fandt jeg i stedet disse to Rie Nissen portrætter af henholdsvis Tove Ditlevsen og Karen Blixen, som meget godt udtrykker henholdsvis poesien og dæmonien hos de to damer.

Reklamer

3 thoughts on “Portrætkunst

  1. Der er jo ikke langt til Berlin, hvis man tager dertil i et roligt tempo. Egentlig kan jeg godt forstå du fascineres af portrætterne. Det gør jeg også – det kan let opdages ved at se på disse på din blog, hvor de gør sig meget godt.
    Rie Nielsens portrætter er fine. Jeg aner noget depressivt i Tove Ditlevsens udtryk.
    Må vi se se billedet af dig, når det dukker op af kælderen?

    • Det var lidt nemmere for os at komme til Berlin, da vi i sin tid boede et stykke tid på Falster. Der gik bussen til Berlin næsten lige uden for døren.
      Jo, Tove Ditlevsen var depressiv. Hun endte jo desværre med at tage sit eget liv.

  2. Pingback: Portraits of Women Writers | Photographs, film, literature & qoutes from the bygone era

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s