Portrætkunst

I Information læste jeg forleden om en udstilling på Bode Museum i Berlin med portrætter fra renæssancen. Desværre er der lidt langt til Berlin, ellers ville jeg være styrtet afsted for at se dem, for jeg synes at disse ansigter fra fortiden og tøjet afbildet af store malere er enormt fascinerende. Vi kender jo allesammen Leonardo da Vincis Mona Lisa, men hans portræt af hende her, som til daglig hænger på et museum i Krakow er mindst lige så smukt, synes jeg:

Det hedder ‘Damen med hermelinen’ og er et portræt af Cecilia Gallerani malet 1489/90.

Jeg googlede for sjovs skyld efter flere portrætter fra renæssancen og fandt dette fantastiske billede af Dogen, malet af Bellini i 1501:

I dag har det fotografiske portræt næsten fortrængt det malede og er en kunst i sig selv. Især synes jeg at sort/hvide portrætfotografier har noget særligt over sig. Da jeg var ung, skulle jeg finde på en fødselsdagsgave til min kæreste –  nuværende husbond, og en ældre veninde anbefalede mig at give ham et billede af mig selv taget af Rie Nissen, en af tidens fine fotografier. God ide, tænkte jeg, og vandrede ind til hende i atelieret og blev fotograferet, såvidt jeg husker var det i Bredgade eller Store Kongensgade. Det blev et fint fotografi, som hang på væggen i stuen i flere år. I dag har vi ikke længere fotografier hængende på væggen, så det befinder sig helt sikkert i en af kasserne i kælderen. Jeg må også se at få ryddet op i de kasser!

På nettet fandt jeg i stedet disse to Rie Nissen portrætter af henholdsvis Tove Ditlevsen og Karen Blixen, som meget godt udtrykker henholdsvis poesien og dæmonien hos de to damer.