Musik på amfiscenerne

Her i Randers har vi lige overstået den årlige Randers-uge med alskens musik, gøgl og tant. Også på byens to udendørs amfiscener var der musik – jo, byen har hele to af slagsen. På den lille, som er en del af musikhuset Værket, gav Randers Big Band en udmærket koncert. Musikken svingede, men jeg savnede bare et par gode gamle klassiske numre af f.eks. Duke Ellington eller Count Basie.

Den musikalske afslutning på ugen foregik på den store amfiscene på Skovbakken. Her var der kommet flere tusinde mennesker for at høre Randers Kammerorkester med kor og Ivan Pedersen som solist spille Beatles og Queens numre. Rigtig lækker musik og god stemning.

 

Mobilitet

Jeg er en trofast lytter til Poul Friis’ glimrende udsendelser på P1. De sendes på hverdage fra kl. 9 til 10 lige på det tidspunkt, hvor jeg sidder og drikker min morgenkaffe, og emnet kan være hvadsomhelst. Han har en specialist i studiet, som kommer med et oplæg om det aktuelle emne, og så kan folk ringe ind og give deres besyv med.

I går handlede det om danskernes mobilitet. Statistikken viser, at størstedelen af os danskere er meget lidt mobile og livet igennem stort set bor og virker i det område, hvor vi er født og opvokset. I udsendelsen kom det frem, at indbyggerne i de forskellige landsdele ydermere har et noget skævt, ironisk og fordomsfuldt forhold til hinanden, hvilket kommer til udtryk i sproget og på anden måde. F.eks. kan jeg fortælle, at man her i Jylland af en eller anden grund kalder Sjælland for Djævleøen. Og så er der jo alle Århus-historierne, og nogle har det med at benævne Randers Rend-os-i-r….

Jeg er selv født og opvokset i Randers-området, men flyttede til København som 19-årig, og siden da har jeg/vi flyttet 11 gange rundt omkring i Danmark. Som studerende boede jeg i et lejet værelse på Frederikssundsvej hos ‘den gamle’, en firs-årig tidligere entrepenør, som lejede to værelser ud i sin tre-værelses, ikke fordi han behøvede det, han lod til at have masser af penge, men fordi han var meget påholdende. Han yndede f.eks. at spise kogte sild, det var billigt og sundt, sagde han, men der lugtede forfærdeligt af det i hele lejligheden, og så pegede han sommetider ned på tørresnoren i gården og sagde: ‘Jeg har mit undertøj til luftning i dag’. Det var hans uldne undertøj, som efter farven at dømme aldrig blev vasket, men altså luftet. Men hyggelig var han, den gamle, og så var det lidt hjemligt, for han var jyde ligesom mig og for mange år siden emigreret fra Jylland til København.

Senere boede husbond og jeg sammen i en villalejlighed på Rosenvej i Gentofte. Det var før vi blev gift, og det var ikke helt comme il faut dengang. Min far hviskede ved en festlig lejlighed Finn i øret, at det var noget galt noget, at vi sådan boede sammen uden at være gift. Så det endte med at vi blev gift og flyttede til en større villalejlighed på Marielystvej på Frederiksberg.

Her levede vi som studerende i sus og dus med mange fester, og forholdet til værtsfolkene var af samme grund ikke helt godt. Derfor investerede vi i et lille forfaldent bondehus i den gamle del af Brøndbyøster, som blev restaureret efter alle kunstens regler med hjælp fra kammerater fra arkitektskolen.

Selv om vi her kunne holde liv og glade dage uden at nogen blandede sig, blev det efterhånden for småt, kun 58 kvadratmeter, så efter nogle år rykkede vi teltpælene op og flyttede til et større bondehus i Jonstrupvang op til Hareskoven. Skønt hus, stor dejlig skrånende grund, men slangen i paradiset hed Flyvestation Værløse, så efter 8 år her begyndte det at trække i os efter at flytte ud i rigtig stilhed på landet.

Næste station på  vejen var en gammel gård på Sydsjælland mellem Næstved og Præstø, hvor vi drev en kursusvirksomhed med kurser i psykoterapi og andet inden for den alternative genre. Spændende tid men det kunne vi ikke leve af, så 7 år senere blev virksomheden solgt, og vi rykkede ind på Knudsskovgård, et stort kampestens-stuehus til en tidligere proprietærgård på Knudshoved Odde vest for Vordingborg. Et fantastisk smukt sted med udsigt ud over Smålandshavet og Avnø Fjord fra begge sider af huset.

Det havde vi svært ved at løsrive os fra, og vi boede her i 14 år, indtil vi flyttede til et bondehus uden for Nykøbing Falster, hvor vi boede i 2 år, indtil vi blev pensioneret og flyttede tilbage til rødderne til Randers-egnen.

Så jo, selvom vi har været mobile i vores liv, bor vi nu i det område, hvor vi begge er født og opvokset, og det befinder vi os rigtigt godt med. Vi har været så heldige at finde en bolig, der ligger næsten lige så naturskønt som Knudshoved Odde og hvor der er lige så stille.

 

 

Fin fødselsdag

Umuligt at fatte hvor tiden bliver af. I lørdags fejrede min lillesøster, som jeg har kørt rundt med i barnevogn, sin 60 års fødselsdag. Det blev en rigtig dejlig dag fejret på en gammel landkro med lækker mad, sang fra højskolesangbogen, musik og dans.

Talen til fødselsdagsbarnet blev suppleret med dette digt af Benny Andersen, som heller ikke forstår hvor tiden bliver af, selvom han har 12 ure i huset:

Vi har tolv ure i huset
Alligevel slår tiden ikke til
man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
kræver øl piger revolution
man må udnytte tiden mens man har den
Ens datter kommer fra skole
går ud for at hinke
kommer ind lidt efter
og spør om man vil passe den lille
mens hun og manden går i teatret
og mens de er i teatret
rykker den lille med noget besvær
op i 3.G.
Man må udnytte tiden mens man har den
Man fotograferer sin hidtil unge hustru
med blodrigt sigøjnertørklæde
og som baggrund et yppigt springvand
men næppe er billedet fremkaldt
før hun forkynder at det så småt
er hendes tur til at få folkepension
så sagte vågner enken i hende
…Man vil gerne udnytte tiden
Men den bliver væk hele tiden
Hvor bliver den af
Har den nogensinde været der
Har man brugt for megen tid
På at trække tiden ud
Man må udnytte tiden i tide
Flakke om en tid uden tid og sted
Og når tiden er inde
Ringe hjem og høre
“De har kaldt 95 94 93 92?
Der er ingen abonnent på det nummer.”Klik.

Og dagen efter var vi her i huset såå trætte og gentog det sædvanlige mantra over for hinanden: Man kan sandelig godt mærke man ikke er 25 år længere!

Lotteri og spil

Nej, jeg er ikke nogen spillernatur – i modsætning til min søde mor som elskede de eftermiddage hvor hun spillede whist sammen med kortdamerne. Og jeg husker de mange gange hvor hun begejstret fortalte, at hun havde vundet i enten klasselotteriet eller varelotteriet. Dette skete tit, ganske ulig mig som næsten aldrig har vundet noget, selvom jeg for dog at række skæbnen en lillefinger har investeret i 3 kvartlodder i klasselotteriet. Det er godt nok sket et par gange, at jeg har vundet 300 kr, men det lader bestemt ikke til, at jeg skal basere min indkomst på lotteri og spil.

Forleden dag fik jeg dette brev fra Klasselotteriet ind ad døren:

Tilsyneladende mener de derinde i Klasselotteriet, at fordi mennesker i Randers-området i de sidste 3 år har vundet gevinster til en værdi af omkring 11 mill. kroner, så skulle jeg nu også have en chance. Min mor var altid stensikker på, at hun ville vinde i lotteriet, og det gjorde hun faktisk meget tit. Så måske er det det der skal til. – All right. Hvorfor ikke? Jeg vil straks bestille endnu et kvartlod over nettet.

Andre blogindlæg der starter med “L” her.

Korncirkler

I Videnskab.dk har jeg læst, at den amerikanske forsker Richard Taylor mener at kunne forklare, hvordan de store gådefulde korncirkler kan blive dannet på bare en enkelt nat, og hvordan de kan være så detaljerede. Ifølge forskeren skulle bølgerne fra en mikrobølgeovn være nok til at nedlægge afgrøder lynhurtigt, fordi bølgerne simpelthen får kornet til at falde sammen.

Igennem tiden har der eksisteret mange teorier om, hvor korncirklerne stammer fra:

  • De er lavet af særlige vejrforhold (hvirvelvind systemer)
  • De frembringes af energisystemer i jorden
  • De er manifestationer af andre dimensioner eller parallelle universer
  • De er frembragt af folks kollektive underbevidsthed
  • De er skabt af andre civilisationer i universet
  • Militæret laver dem ved hjælp af avanceret teknologi
  • De er alle menneskeskabte.

De første korncirkler blev rapporteret i 1970’erne, og i de sidste 25 år er der blevet rapporteret over 4000 korncirkler i det meste af verden, dog hovedsagelig i England i Wiltshire og Hampshire, især omkring Stonehenge.

Selvom jeg slet ikke tror på, at den hellige videnskab kan forklare alt i denne verden, har jeg svært ved at tro på, at korncirkler skulle være andet end menneskeskabte. Alligevel er det underligt, at der aldrig er taget et luftfotografi af en halvt færdig, stor kompliceret korncirkel, som et hold korncirkelmagere har måttet flygte fra, fordi de er blevet jaget væk eller har følt sig afsløret.

Hvis korncirkler i hele verden er lavet af mennesker – ud over de få mennesker, der står frem, og de få, der er blevet betalt for det – hvem er de så, og hvor er de henne?

Ole J. Knudsen fra Aarhus Universitet er ikke i tvivl om, at korncirklerne er menneskeskabte og er positiv over for Richard Taylors teorier om, at mikrobølgeovne, GPS’er og lasere kan være en del af forklaringen på de detaljerede korncirkler.

Men uanset hvordan – gådefulde og smukke er de, disse geometrisk præcise mønstre, der dukker op i løbet af en nat i marker med afgrøder.