NETTO

I Dronningborg ligger der en NETTO-butik, som jeg ofte besøger på vejen hjem fra byen. Jeg ved godt, at der er mange, der rynker på næsen af NETTO – sådan en  discount butik, hvor man ikke kan få ordentlige varer. Men jeg er slet ikke enig, for er man bare opmærksom på spot-tilbuddene på ‘rode’-hylderne midt i butikken, kan man få rigtigt mange varer til priser langt under, hvad de koster andre steder, og det endda gode, økologiske kvalitetsvarer.

I dag var jeg også et smut i Netto på vejen hjem , og her fandt jeg mine yndlingsmærker af økologisk mel og olie, og jeg kunne heller ikke stå for den gråmelerede velour-hjemmedragt til 99 kr., som jeg sidder og hygger mig i lige netop nu. Så når NETTO har tilbud på varer, vi bruger fast her i huset, Koo-orangemarmelade, Denivit-tandpasta, Jordan-tandbørster og mange andre ting, skynder jeg mig altid at fylde husets lagre op. Undskyld, du lille købmand, men jeg må tage hensyn til pensionistbudgettet.

Læs andre blog-emner der  begynder med ‘N‘ her.

Reklamer

Udgivet af

Anna Maries Skriveblok

Pensioneret indvandrerlærer, oversætter. Interesser: Bøger, film, katte, mennesker, eksistens, mad, yoga, meditation, sundhed, natur, historie, Randers og omegn.

5 kommentarer til “NETTO”

  1. Jeg gør lige som dig og køber tilbudene på fx de gode økologiske varer, vi alligevel skal have. Det var et sjovt N, du havde fundet på 🙂
    Kh og rigtig god weekend til jer!

  2. Godt n valg.. jeg har efterhånden også lært at handle i Netto, men det har været svært.. jeg orker ikke at handle flere steder, så det skal planlægges lidt hvornår det er Netto tid, og hvornår jeg hellere vil i Føtex eller Kvickly, hvor jeg kan købe alt på en gang.
    Du ønskes en god weekend 🙂

  3. Netto er en glimrende butikskæde, men jeg har det lidt lige som Inge, for hver gang jeg har handlet i Netto, som ligger lige ved siden af vores Brugs, skal jeg også i Brugsen, fordi der var en, to eller tre ting, Netto ikke havde. Det er altså ret irriterende! Jeg går dog med jævne mellemrum i Netto netop for at se, hvad der er i deres rodekasser.

  4. Her i huset købes ofte ind i Netto, men også i mange andre butikker. Jeg var lige ved at skrive et n-indlæg om netto fordi det alt for mange gange i år har vist sig at de nedsatte priser på de gule prismærker ikke svarede til hvad man ville have for varen. Jeg forstår ikke det ikke lader sig gøre at holde orden herpå – det forsinker og forstyrrer når opmærksomme forbrugere ikke vil finde sig i forestillingen, men vil have forskellen tilbage. At man oven i får uelskværdige tilbagesvar, når man søger at forstå, findes ikke godt for butikkens image – lidt mere rettidig omhu ville være ønskeligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s