Kjoler

Selvom jeg ikke er specielt kongetro, sidder jeg klinet til fjernsynet, når de viser dronningens store fester, fordi jeg elsker synet af de store, flotte kjoler. Her er dronningen herself i festskrud:

Jeg optræder aldrig selv i sådan et skrud, ville vist heller ikke bryde mig om det. Jeg foretrækker et mere casual look.

I min ungdom havde jeg mange kjoler i skabet. Mange af dem var hjemmesyede, og en af vores venner, en dygtig designer, roste altid mine hjemmelavede kreationer, så de har nok været ret smarte. I alt fald havde jeg en veninde, som altid var ivrig efter at aftage nogle af dem, når jeg selv blev træt af dem.

Engang havde jeg en sjov oplevelse, mens jeg sad og ventede ude i Kastrup lufthavn. Forbi kom en pige valsende i en af mine hjemmesyede kjoler, en råhvid lærredskjole i Jacqueline Kennedy stil med orange kanter forneden og om hals og ærmegab. Den var åbenbart havnet i genbrug eller givet videre til en anden.

I dag går jeg mest i bukser, men de kan jo kombineres med så meget, f.eks. sådan her a la Masai: (nej, det er desværre ikke mig på billedet)

Se flere indlæg der begynder med K her.

Reklamer

4 thoughts on “Kjoler

  1. Apropos kjoler:
    En af mine elever fortalte mig at hun skulle til fest hos en veninde. Til lejligheden ville hun sy en kjole af bæreposer!! Jeg roste ideen, men nævnte som eneste minus, at den måske kunne blive varm, fordi kroppen ikke kunne ånde.
    Kjolen blev syet. Jeg så den, sjov og anderledes. Mandag morgen fortalte hun, at hun efter to timer havde lånt en kjole af veninden. SUK.

  2. Vi har samme forkærlighed for de store skrud ved dronningens store fester 🙂 Dejligt at du har syet selv – jeg syede også som ung og havde meget glæde af det. Masai laver noget smart tøj, der er nærmest tidløst … Kh til dig

  3. Godt K valg.. Jeg er heller ikke en kjole pige, men ved festlige lejligheder hopper jeg ofte i en kjole, de korte bruger jeg tit over et par jeans med støvler til..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s