Mig og Julen

Da jeg var barn og ung var julen lig med trylleri, fest og forventning, og ved juletid følte jeg, at jeg indgik i en stor, kollektiv glædesrus, som kulminerede juleaften. Med årene er jeg desværre blevet noget ambivalent med hensyn til julen, men heldigvis bor vi på landet, hvor vi ikke mærker så meget til forbrugsræs, nisser og julepynt. Her i huset vælger vi at erstatte julepynten med blomster, og her hvor jeg sidder, kan jeg mærke duften  af frisk udsprungne hyacinter.

Alligevel sætter vi stor pris på at blive inviteret ud i julen og uden nogen forpligtelser at kunne smage julens glæder og overflod. Juleaften plejer vi at tilbringe hos søster og hendes familie i deres dejlige hus i Thy i gåafstand fra Vesterhavet. Allerede når vi ankommer juleaftensdag oser huset af hygge, og julehyggen kulminerer, når vi efter gudstjeneste i den nærliggende landsbykirke sætter os til bords med gås og ris a la mande og med træet og gaverne i baggrunden.

Igår var vi til julefrokost hos svoger inde i Randers, og det var også en af den slags juleevents, som godt kan få nostalgien frem.  Hør blot her: Frokostbord med sild, fiskefiletter, laks, frikadeller, medister, rødkål, sylte, mørbrad i flødesovs, ost, øl og snaps, efterfulgt af kaffe, marcipankonfekt og cognac. Og i julens anledning har man jo lov til bare at spise og drikke løs. Der blev underholdt på klaveret med Bryllup på Trollhaugen og jazzmusik, og alle sang med på Bjældeklang og I am dreaming of a White Christmas. Det var de voksnes fest, men ungerne hyggede sig, fordi vi gjorde det, og opholdt sig for det meste i de tilstødende lokaler med deres spil og TV.

Så på trods af alt tegner det til at blive en rigtig god jul.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s