Brøgger

Når vi nu lige har haft gang i Karen Blixen, vil det være passende at fortsætte med Susanne Brøgger. Begge er personligheder, som ikke falder ud i ét med tapetet, og begge har de i deres forfatterskab en filosofisk og bizar tilgang til livet, som jeg godt kan lide.

Jeg har fornylig læst Suzanne Brøggers nye bog  Jeg har set den gamle verden forsvinde – og hvor er mine øreringe?,  og jeg synes den er rigtig god og underholdende og udtrykker mange af mine egne holdninger. Den handler om den aristokratiske fru Z. som skriver breve om rigets tilstand til prinsen af Mogadonien, som vistnok skal forestille at være prins Henrik.

Suzanne Brøgger er blevet bebrejdet, at hun, i den aristokratiske sladderstil som hun benytter, helt bevidst og dobbelttydigt hænger folk ud. F.eks. bliver Morten Messerschmidt beskrevet som et blondt bestie og en vammelsmuk arier, og der bliver sagt grimme ting om Bettina Heltberg.  Også sociologen Henrik Dahl har følt sig ramt og har taget til genmæle i form af en satirisk novelle om Suzanne Brøgger. Jeg synes også selv, at tonen i bogen visse steder er lidt for barsk.

I weekend-udgaven af INFORMATION bringes der en serie, hvor læserne kan stille spørgsmål til kendte kulturpersonligheder, og i denne weekend er det Suzanne Brøgger, der besvarer spørgmål.  På spørgsmålet om, hvorvidt hun selv har tænkt over, om hun i sin nye bog er gået for vidt, svarer hun, at hun med bogen har villet undersøge, hvad der er sket med vores bevidsthed gennem de sidste 20-30 år, om Danmark mon er afviklet som kultur-nation og civilisation til fordel for et stammesamfund, samt at bogen for at være vedkommende er skrevet på det nuværende samfunds præmisser, som er kändis-kulturen og personkulten, der har bredt sig ind i alle samfundssfærer.

Hendes svar på nogle af de andre spørgmål befæster på trods af alt mit indtryk af hende som en af de virkelig kloge koner hertillands. Her er hendes svar på nogle af spørgsmålene fra Informations læsere:

Hvad er det største tab fra fortiden – hvad savner du mest fra gamle dage?

Det største er uden tvivl tabet af landbokulturen, som har været vores livsform i mange tusind år, men som er forsvundet i løbet af få årtier. Og jeg tror, at alle lider under det, også alle dem, der aldrig har kendt det liv. Men jeg savner ikke de døde, taler med dem hver dag. I bevidstheden, gennem bøgerne, har vi tilgang til alle tider.

Er der ingen nye stemmer i nutiden, som udfylder tomrummet efter de store stemmer i fortiden?

Det er lyden af unge mennesker, som brænder for eksistentielle spørgsmål, jeg kan blive tændt af. Og så holder jeg meget af tænkende børn.

Hvordan har du det med at blive ældre?

Som en lettelse. Takker hver morgen for at jeg kan høre og se, stå og gå.

Hvordan oplever du selv kroppens langsomme forfald?

Man må sætte sin lid til, at ånden tager over dér, hvor kødet er skrøbeligt, se på sit hylster med overbærenhed og glæde sig over, at man endnu ikke er blevet til støv.”

Reklamer

3 thoughts on “Brøgger

  1. Du giver mig vældig meget mod på at læse Suzanne Brøggers nye bog. Hun er sandelig ikke bange af sig og har i årtier kunnet få sindene i kog.
    Måske har du læst hendes bog om fru Tone – den er meget anbefalelsesværdig. Kh til dig

  2. Pingback: Suzanne – endnu engang | Anna Maries Skriveblok

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s