Blixen og mig

Jeg var for et stykke tid siden til et foredrag på biblioteket om Karen Blixen. Jeg havde ventet, at det ville handle om hendes forfatterskab, og at der ville blive sat perspektiv på hendes forfatterskab og  liv, men det viste sig, at foredragsholderen var samler af bøger og andre sager, der havde med Karen Blixen at gøre, og havde et helt rum fyldt op med Blixen-effekter, og hele foredraget handlede om det spændende ved disse effekter, og hvordan hun var kommet i besiddelse af dem. Desuden blev der vist nogle dårligt belyste fotos af samlingen af bøger og genstande. Hun kom slet ikke ind på selve forfatterskabet, så ud over det kuriøse i hele foretagendet var det en lidt skuffende oplevelse. Men jeg blev bekræftet i min opfattelse af, at der til stadighed vokser myter op omkring Karen Blixen og hendes forfatterskab.

Jeg selv stiftede første gang bekendtskab med Karen Blixens bøger hos en ældre veninde af familien, som boede på en gård uden for Randers. Her boede jeg somme tider, når jeg læste til eksamen i gymnasiet, for derhjemme med 5 yngre søskende var der ikke megen læsero. I hendes reol stod der  flere bøger af Karen Blixen, bl.a. Syv Fantastiske Fortællinger, som jeg slugte og var meget fascineret af, selvom jeg havde svært ved helt at forstå, hvad fortællingerne egentlig drejede sig om.

Siden da har jeg med jævne mellemrum læst Karen Blixens fortællinger, og jeg har dem allesammen stående i reolen, ovenikøbet et par førsteudgaver, som kattene desværre har kradset i. Blixen og Blicher er missernes foretrukne kradselitteratur.

Den eneste Blixen-bog jeg mærkeligt nok ikke har i reolen er Den afrikanske Farm, som vel nok er den mest berømte, filmatiseret som den er med Meryl Streep som Blixen og Robert Redford som Denys Finch-Hatton. Men den har aldrig rangeret så højt hos mig som  hendes andre bøger på grund af jagtscenerne, og fordi jeg syntes at  naturskildringerne var lidt kedelige og langsommelige.

Men nu har jeg på biblioteket lånt Den afrikanske Farm i en ny udgave fra Sprog- og Litteraturselskabet med efterskrift og kommentarer og er gået i gang med den for tredje gang. Og jeg må indrømme, at hendes skildringer af Afrika og afrikanerne er meget bevægende. Ingen tvivl om, at hun elskede Afrika og dets befolkning, og at det var med sorg i sinde at hun måtte forlade sin farm efter at have boet der i 17 år i tæt samklang med naturen og menneskene der.

En af de mange rørende beretninger er den om Kamante, den lille Kikuyo-dreng, som hun mødte på en af sine rideture, og som var i en sølle tilstand med væskende betændelse i begge ben. Hun fik ham indlagt på et missionshospital, hvor han efter lang tids ophold blev kureret, og han kom senere tilbage til farmen og blev en af hendes nærmeste medarbejdere. Det viste sig nemlig, at han havde et særligt talent som kok, og hun lærte ham at lave de mest indviklede retter efter den franske kogebog, som hun selv havde brugt, da hun lærte madlavning i Paris.

Jeg har selv engang set Kamante. Det må have været i midten af 1970’erne, da jeg var ude i Kastrup for at hente min søster og svoger, som kom hjem på besøg fra Kenya. Det var dejligt at se min elskede søster, som jeg ikke havde set i lang tid, men det var et ekstra kick at se en lille sort, dværgagtig mand, som også kom med flyet, og som jeg fik at vide var Kamante, som var blevet inviteret på besøg i Danmark, vistnok af Karen Blixen selskabet. Dengang var jeg selv virkelig grebet af Blixen-manien, så det var et stort øjeblik.

Bare ærgerligt at jeg glemte at fortælle foredragsholderen på biblioteket om mit møde med Kamante dengang.

 

Reklamer

8 thoughts on “Blixen og mig

  1. Sjovt at du skriver om Kamanthe, Anna Marie. Vi mødte ham faktisk engang – i flyet fra Nairobi til København. Det kan man læse om i min blog.

    Jeg er ynder af genbrug. Når man ikke er “in the mood for writing” kan man da altid plukke lidt fra lageret på harddisken. Dette er en rejserapport fra vores tur til Kenya og Zanzibar i 1995.

    Jeg studerer jævnligt din blog med står interesse.
    Kærlig hilsen
    Aage

  2. Hej Aage
    Jeg har linket til din interessante rejseartikel fra Afrika i min Blixen-tekst.
    Jow, jow, jeg husker skam godt Kamante.
    AM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s