Grøn Mad

Jeg er heldigvis gift med en mand, der elsker resultaterne af mine vegetariske eksperimenter i Køkkenet. De fleste mænd foretrækker vist nok røde bøffer og gule ærter med flæsk og den slags. Men ikke ham af min. Han sætter med glæde tænderne i næsten alt, hvad jeg disker op med, og det er selvfølgelig særlig inspirerende, når jeg godt kan lide at eksperimentere med nye retter.  Vi spiser hovedsagelig vegetarisk og engang imellem fisk. Kød spiser vi kun, når vi er inviteret ud, eller selv har kødspisende gæster. Ingen fanatisme af nogen art her i huset!

I aften skal vi have stegte sild, vendt i rugmel og stegt sprøde og gyldne i olie på panden med stegte løg og hertil Kirsten Skaarups ovnbagte pastinakker med timian. Kender I for øvrigt Kirsten Skaarup, denne ildsjæl af en vegetarkok, som udsender sin ugentlige madplan her.

Og her kommer så opskriften på pastinakkerne:

½ kg pastinakker, 3 spsk. balsamico, 1 spsk. råsukker, ½ dl. olivenolie, en håndfuld frisk timian( eller 1 spsk. tørret), 1 hel hvidløg.

Skær pastinakkerne i stave som til pommes frites. Rør balsamico med sukker og tilsæt olivenolie. Læg pastinakkerne i et lavt ovnfast fad. Giv dem et godt drys salt og friskkværnet peber. Hæld balsamico-olien over og vend rundt. Læg timiankviste imellem pastinakkerne. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 15 min. Pil hvidløgsfeddene og tilsæt dem efter 15 minutter. Vend rundt i grøntsagerne. Dryp om nødvendigt med lidt mere olie. Sæt fadet i ovnen igen til pastinakkerne er møre, 15-20 minutter. Læg lidt frisk timian på toppen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s