Aalholm og Aarestrup

Bente og Rufus hedder en fantastisk smuk børnebog for de små, som jeg fandt blandt bøgerne fra Finns barndomshjem. Bogen er skrevet og illustreret af Suzanne Lassen og handler om hendes to-årige datter Bente og Grand Danois hunden Rufus’s oplevelser under julebesøget hos morfar på Aalholm Slot (som stadig staves med dobbelt A, selvom Århus nu opgiver bolle-Å og fremover skal staves Aarhus).

Bente og Rufus følger efter morfar op i det mørke tårnværelse for at hente de store sølvkandelabre til julebordet. Han bemærker dem ikke, og ved en fejltagelse bliver de låst inde i tårnkammeret.

Her får de både en hyggelig stund sammen med en stor musefamilie og skræmmer en tyv bort, som prøver at trænge ind  for at stjæle gårdens sølvtøj.

Ti sidst får hushovmesteren Oskar og Bentes to store brødre dog øje på, at der er lys i tårnkammeret og kommer op og låser Bente og Rufus ud, og det hele ender lykkeligt med en dejlig juleaften på slottet.

Da jeg søgte på nettet om bogen fandt jeg ud af – mærkeligt nok på en hundeside om Grand Danois hunde og specifikt om hunden Rufus – at Suzanne Lassen selv er vokset op på Aalholm. Hun blev senere blev gift med godsejeren på Bækkeskov ved Præstø og fik to sønner Anders og Frans og den yngste datter Bente, som var hovedperson i de børnebøger hun skrev og illustrerede.  Hun skrev flere børnebøger om Bente og hendes oplevelser, og i hvert fald bogen om Bente og Rufus må have været almindeligt kendt i 1930’erne , for Bente, som i dag er en gammel dame, beretter at hendes klassekammerater i skolen drillede hende ved at spørge: Hvor er Rufus henne?

Foruden Bente-bøgerne har Suzanne Lassen også skrevet en bog om sin ældste søn Anders Lassen, som var soldat i den britiske hær under 2. Verdenskrig, og som døde i kamp ved Commacho, Italien i april 1945, 24 år gammel. Han modtog som den eneste udlænding i 2. verdenskrig Victoriakorset, som er den højeste britiske hædersbevisning for heltemod.

Jo, man kan finde mange spændende livshistorier på nettet.

Da vi selv boede på Falster, besøgte vi flere gange Aalholm slot og den nærliggende by Nysted, en lille idyllisk, søvnig købstad, hvorfra man over en bro kunne spadsere over i Aalholms park. Nysted er bl.a. kendt for, at digteren Emil Aarestrup boede og praktiserede som læge her i en stor del af sit liv. Han levede fra 1800-1856 og huskes fra sine romantiske og vemodige digte:

Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme;
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.

Om lidt, saa er vi skilt ad
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
som Boblerne i Bækken.

——————————————

Der er en trolddom på din læbe,
der er en afgrund i dit blik,
der er i lyden af din stemme
en drøms ætheriske musik.

Der er en klarhed på din pande,
der er et mørke i dit hår,
der er en strøm af blomsterånde
omkring dig, hvor du står og går.

Der er en skat af evig visdom
i smilehullet på din kind,
der er en brønd, en sundhedskilde
for alle hjerter i dit sind.

Der er en verden i dit indre,
en sværmerisk, kaotisk vår,
som jeg umulig kan forglemme,
som jeg tilbeder og forstår.

Emil Aarestrups hus rummer i dag Aarestrup-museet, hvorfra man kan se over til Aalholm Slot.

 

rØdgrØd med flØde

Udlændinge der lærer dansk skal altid prøve at sige rødgrød med fløde, og det afstedkommer som regel stor munterhed. Der var også altid stor munterhed i klassen, når mine indvandrerkursister skulle træne udtalen af bogstaverne y, æ, ø og å.

Bogstaverne æ, ø og å er noget ganske særligt i det danske alfabet, for foruden norsk og færøsk er det kun dansk, der indeholder disse tre bogtstaver.  På svensk og tysk bruger man  ä og ö i stedet for æ og ø.  Disse bogstaver er blevet brugt i det danske skriftsprog siden 1100-tallet, og man mener at de opstod i gamle romerske skrifter som en sammenskrivning af ae og oe som udtryk for de nordiske sprogs specielle lyde. Å kom først til verden i det danske alfabet for 60 år siden, da det ved en sprogreform overtog dobbelt-a’s rolle.

Men nu er de tre sidste bogstaver i det danske alfabet i fare for at glide ud af sproget, vurderer både Dansk Sprognævn og Institut for Fremtidsforskning. Det giver en masse bøvl at bruge æ, ø og å i digitaliserede tekster, fordi de fleste computerprogrammer og styringssystemer er udviklet på engelsk, så derfor frygter man, at de tre sidste bogstaver i alfabetet med tiden vil udgå. Men forskere mener, at æ, ø og å er med til at gøre vores sprog til noget særegent dansk, og håber, at der mobiliseres fornødne kræfter til at kæmpe for disse bogstavers overlevelse.

Selvom digitaliseringen har bragt os så mange goder, synes jeg også, at det ville være forfærdelig trist, hvis æ, ø og å forsvinder fra det danske alfabet. Ville mit efternavn Kalsbøll så i stedet skulle staves Kalsboell? Eller ville nogle af Danmarks 406 oer komme til at hedde Sjaelland, Aeroe. Laesoe, Moen, Roemoe? Men måske er der ikke andet at gøre end at trække vemodigt på skulderen og sige med Bob Dylan The Times They Are a-Changin’.

Klik på ABC-Bloggen for at læse om flere emner der begynder med bogstavet Ø.

Se, nu stiger solen …..

Mellerup, den lille by ved Randers fjord hvor jeg bor, har et berømt bysbarn, nemlig digteren, valgmenighedspræsten og højskolelæreren Jakob Knudsen,som idag nok er mest kendt for salmen Se, nu stiger solen af havets skød. Den skrev han i 1891, mens han var valgmenighedspræst i Mellerup og lærer på højskolen her. Og jeg kan levende forestille mig, hvordan  han stået nede ved fjorden og set solen stå op, mens inspirationen er vældet ind over ham:

Se, nu stiger solen af havets skød

Tekst: Jakob Knudsen, 1891
Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød,
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst.

Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

Takke ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjæleve,
blot jeg trygt vil sige: Din vilje ske!

O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
moder, søster, elskte, min kærlighed!

Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud –
o, du milde Fader, min skaber, Gud!

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav.
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly!
O, for sejersjubel, for salig lyst:
lyset stander stille på livets kyst!

Mens vi i dag næsten kun husker ham for denne ene sang, var han dengang en landskendt digter og foredragsholder, og her i Mellerup går der stadig ry af den skandale han afstedkom, mens han virkede her fra 1890 til 97.

Han var gift, men ikke lykkelig, og dengang blev man ikke bare skilt, hvis ægteskabet ikke fungerede, især ikke hvis man var præst. Men Jakob blev hovedkulds forelsket i højskoleforstanderens purunge datter Helga, som ovenikøbet havde været hans konfirmand, og det endte med, at han blev skilt fra sin kone, som flyttede tilbage til sine forældre i København. Til menighedens og de grundtvigske kredses store forargelse blev parret viet i præstegårdens dagligstue af en af Jakob Knudsens studiekammerater.

Det var efter mødet med sin nye kærlighed, at han skrev ‘Se, nu stiger solen’ og nogle af sine bedste værker. Men skandalen var for stor. Jakob Knudsen og hans barnebrud måtte flytte fra Mellerup, og resten af sit liv levede han som digter og foredragsholder. Han døde i Birkerød i 1917, 59 år gammel.

Jeg har senere fundet ud af, at min farmor og farfar faktisk mødte hinanden under et højskoleophold på Mellerup Højskole omkring det tidspunkt, hvor disse dramatiske begivenheder fandt sted. De kom begge to fra grundtvigianske miljøer, hvor der var tradition for, at de unge i familien kom på højskole. De blev senere gift og slog sig ned på slægtsgården mellem Randers og Viborg, og i rækken af portrætterne af Luther og store grundtvigske personligheder som hang på væggen i den store stue på gården, husker jeg fra barndommen tydeligt dette billede af Jakob Knudsen.

Men Jakob Knudsen er minsandten ikke glemt. Forleden dag så jeg på Randers Amtsavis’ hjemmeside en lille artikel om et hold på fem mand der står bag produktionen af en film med titlen »Digterpræsten, Gud og kærlighed«, som især skal skildre Jakob Knudsens forhold til kvinderne. Det er en low budget film, ingen får løn, heller ikke skuespillerne, og tidstypiske, gratis kulisser har man også fundet, bl.a. på Randers Amtsavis.

Foto: Lars Rasborg.


Æbler

Jeg er sikkert ikke den eneste, der skriver om æbler her under Æ i ABC-bloggen, for æblesæsonen topper jo lige nu. Desuden er jeg vild med æbler og kunne spise æbler dagen lang, hvis ikke jeg fik ondt i maven af alle de æbler. I min nuværende have har jeg desværre kun ét æbletræ, nemlig et med røde pigeoner, og de er jo flotte med deres røde farve, holder sig godt i en kølig kælder og kan bruges til jul som pynt på juletræet og i vinduerne.

De smager også godt både in natura og kogt som mos. Igår fik vi æblekage til teen, bestående af æblemos, makroner, nødder og flødeskum. Den smagte supergodt.

I mit livs forskellige haver har der været mange slags æbletræer. I haven i Jonstrup Vang var der to træer med Guldborg æbler. Uhm, et herligt tidligt æble. Der var også Ingrid Marie og Belle de Boskop, som begge kunne holde sig i kælderen til langt hen på vinteren. Belle de Boskop er et glimrende madæble, som egner sig til både desserter og til karryretter, æbleflæsk m.m.

Sidenhen boede vi to steder på Sydsjælland. I haven til det ene sted, en gård mellem Næstved og Præstø, voksede der et træ med dejlige gule Filippa-æbler, som har en særlig karakteristisk smag, og desuden var der et træ med en æblesort, som smagte himmelsk, men som ingen kunne fortælle os hvad hed. En dag dukkede der imidlertid en mand op, som fortalte at han havde boet på gården i sin ungdom og gerne ville have lov til at skære en podekvist af et æbletræ i vores have. Det viste sig nu, at det omtalte æble hed Danziger Kant og ifølge ham skulle være et særligt sjældent æble, som kun voksede meget få steder i Danmark, bl.a. på Gråsten Slot. Nu bagefter ærgrer jeg mig selvfølgelig over, at jeg ikke selv har bragt podekviste fra dette træ med videre til mine senere haver.

I haven til vores næste bolig på Sydsjælland, ude på Knudshoved Odde vest for Vordingborg, voksede der to træer med Skovfoged-æbler. Dette er et meget tidligt æble og flot rødt, men det bliver desværre meget hurtigt melet.

I haven til vores efterfølgende bolig, et bondehus på Falster, voksede der foruden et træ med Ingrid Marie æbler til min store glæde et træ med et af mine topfavoritter, Rød Ananas, og det gav simpelthen så mange æbler, at jeg  i sæsonen kunne forsyne kollegerne på lærerværelset med masser af æbler.

I min farmors have på Blikshøjgård i Vorning, Østjylland voksede der et stort træ med små, rødstribede sommeræbler, som var meget velsmagende og gule i kødet. Jeg har aldrig truffet på dem siden og kender ikke deres rigtige navn. Farmor kaldte dem ‘Skårgil’ æbler. Jeg har prøvet at lokalisere dem her på Pometetets hjemmeside men uden resultat. Hvis navnet tænder et lys hos nogen, så sig endelig til.

An apple a day keeps the doctor awayif you can hit him!

Zoneterapeuten

Zoneterapeuten i bestemt form fordi det her er min egen superdygtige zoneterapeut, jeg taler om, men der findes selvfølgelig mange andre dygtige af slagsen. Folk smiler ofte skævt og vantro, når jeg fortæller, hvad hun kan udrette af mirakler på min og andres krop. Heldigvis fejler jeg sjældent noget, men det er måske netop, fordi mine fødder bliver manipuleret grundigt hver 14. dag. For ikke så længe siden fik jeg et slemt hold i lænden og klagede min nød til hende, selvom jeg ikke regnede med, at det var den slags lidelser, hun kunne gøre noget ved, og jeg havde da også indstillet mig på at bestille tid hos fysioterapeut eller kiropraktor. Men hun sagde blot: “Det må vi have fjernet”, og så manipulerede hun så hårdt på siden af fødderne, at jeg hylede af smerte. Da jeg kom hjem, havde jeg det allerede bedre, og dagen efter var holdet totalt forsvundet.

En dag da jeg kom ud hos hende, stod der en ny webergrill på terrassen. Hun fortalte, at hun havde fået den af en taknemlig klient, som havde haft paradentose og skulle gennemgå en dyr operation hos en specialist i Århus. Hun havde klaget sin nød til zoneterapeuten, og selvom denne var skeptisk med hensyn til om en behandling ville virke, havde hun alligevel behandlet hende et par gange om ugen i månederne op til operationen. Da klienten kom ud til specialisten og lod sig røntgenfotografere før operationen, viste det sig at tilstanden havde ændret sig så meget til det bedre, at operationen blev annulleret.

Jeg kunne nævne flere utrolige eksempler på behandlingens virkning  og kan kun stærkt anbefale zoneterapi som behandlingsform.
Klik her og læs om flere emner, der begynder med Z.

Yndigt Land

Det er noget af en udfordring at finde på emner til ABC-Bloggen her i slutningen af alfabetet, men hvad kan dog være mere relevant end ordet yndig, når man bor i Danmark, H.C. Andersens fædreland. Det var dog ikke ham, men Adam Øhlenschlæger, en anden af guldalderens store digtere, der i 1820 forfattede teksten til den ene af landets to nationalsange Der er et yndigt land. Vi har allesammen hørt den, når fodbolddrengene med en klump i halsen står og afsynger den efter at have vundet en landskamp. Det første vers lyder sådan her:

Der er et yndigt  land,
Det staar med brede bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i bakke, dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Freias sal.

Her er nogle fotos fra min egen yndige egn i Østjylland:

Jeg må ikke glemme at fortælle, at teksten til den anden af Danmarks nationalsange lyder sådan her:

Kong Kristian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge hamrede så fast,
at gotens hjælm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Kristian,
hvo står for Danmarks Kristian, i kamp?

Melodien egner sig fint til messingblæsere, og den spilles ved statsbesøg her, og når dronningen er på statsbesøg i udlandet. Og hvem er så denne drabelige Kong Kristian? Det er ingen ringere end Christian IV, som var konge i 60 år fra 1588 til 1648.

Han har nærmest heltestatus her til lands, forstå det hvem der kan, for han var skyld i, at landet gik bankerot, og at Danmark mistede landsdelene Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Til gengæld var han en stor bygherre, som lod opføre mange flotte bygninger, bl.a. Rosenborg Slot i hjertet af København: