(e)Xamen

Jeg har altid scoret rimeligt gode karakterer til eksamen, nok hovedsagelig fordi jeg har været god til at bluffe mig frem i undervisningsystemet. Det kan jeg nok godt tillade mig at røbe i dag i min fremskredne alder. Jeg kan vist også godt tillade mig at fortælle om mit allerstørste bluff-nummer, nemlig det der skete i 9. Klasse, som dengang hed 4. mellem.

Klassen skulle til afsluttende eksamen i historie, og eksaminationen foregik på den måde, at eleverne sad på deres sædvanlige pladser i klassen, mens historielæreren og censor sad oppe ved katederet og eksaminerede eleverne efter tur i alfabetisk orden.

Når man kom op, skulle man vælge et nummer på tavlen og strege det ud. Læreren stregede derefter det valgte nummer ud på sin liste med alle eksamenspørgsmålene, der lå på bordet foran hende.  På en eller anden måde lykkedes det mig at få et glimt af listen og se at spørgsmål nr. 15 hed ‘Hansestæderne’. Jeg havde ikke fulgt særligt meget med i timerne, for historielæreren var noget af det kedeligste på jord, og jeg havde heller ikke fået repeteret pensum særlig godt til eksamen, så jeg sad nu og prøvede at komme i tanke om alt, hvad jeg kunne huske om Hansestæderne og bad til, at en anden ikke kom op og tog nummeret før mig.

Men lige før turen kom til mig, skete der det fantastiske, at læreren meddelte, at nu ville hun og censor holde frokostpause, og eksamen ville blive genoptaget om en halv time.

I løbet af denne halve time lærte jeg alt om Hansestæderne udenad, og efter pausen  trak jeg nr. 15 og sad så der med engleansigt og lirede det hele af og scorede et rent UG.

I dag har jeg glemt alt om Hansestæderne. Måske skulle jeg se at få det opfrisket.

Udgivet af

Anna Maries Skriveblok

Pensioneret indvandrerlærer, oversætter. Interesser: Bøger, film, katte, mennesker, eksistens, mad, yoga, meditation, sundhed, natur, historie, Randers og omegn.

6 kommentarer til “(e)Xamen”

  1. Det der var ganske så smart av deg og lite klokt av eksaminator – å la oppgavetemaene sånn sett ligge åpenlyst.
    Lübeck, Brügge, Hamburg, Bergen; sier disse byer deg noe?

    ha en god helg

  2. Haha, sikke en dejlig historie. Som jeg husker min skoletid, var der utrolig meget unyttig viden, man var nødt til at lære udenad. Jeg håber ikke, det er sådan længere.
    Ha’ en rigtig god dag, kh til dig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s