Wien

Det blev desværre ikke til den sightseeing-tur i skønne Wien, vi havde regnet med, da vi satte os ind i toget på Randers banegård i sensommeren 2002, for da vi ankom til Wien satte det ind med skybrud og et regnvejr, som varede hele ugen og skabte store oversvømmelser i både Østrig og Sydtyskland. Så miniferien blev hovedsagelig tilbragt indendøre.

En sejltur på Donau blev det dog til:

Men efter på turen at være blevet gennemblødt til skindet, foregik resten af ferien mest indendøre på museer og cafeer.

Her på sofaen i Freud-Museet i mesterens lejlighed i Bergstrasse lå borgerskabets damer i begyndelsen af nittenhundredtallet og fik løst op for deres frustrerede sjæleliv.

Og mens regnen stadig silede ned, drak vi kaffe med lækre kager til på diverse cafeer:

Vi aflagde også besøg i det fantastiske Hundertwasserhaus:

Hundertwasserhaus Wien er et lejlighedskompleks designet af den østrigske maler og designer Friedensreich Hundertwasser.  Blandt dets særegenskaber er bølgende gulve, et tag dækket af jord og græs samt store træer groende ud indefra. Desuden er huset malet med diverse farver i mindre felter. Hundertwasser tog ingen betaling for at designe huset, idet han erklærede at det var det værd i stedet for at noget grimt skulle have været bygget på stedet.

I huset er 52 lejligheder, fire kontorer, 16 private terrasser og tre kommunale terrasser samt 250 træer og buske. Hundertwasserhaus er en af Østrigs mest besøgte bygninger og er blevet en del af landets kulturelle arv.

Da vi fra Hundertwasserhaus ville begive os hjem til hotellet, åbnede himlens sluser sig påny, og vi måtte investere i en paraply. Den er i et særpræget Hundertwasser-design, og hænger nu ude i vores entre og bærer hans navn til minde om vores regnfulde ferie i Wien.

Reklamer

One thought on “Wien

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s