Te

Et aktuelt emne kunne være tomater, fordi jeg lige har hentet en skålfuld af de første modne tomater i haven eller tandlæge, fordi jeg netop var der igår og fik den nedslående besked, at en nødvendig treleddet bro kommer til at koste mig ca. 12.ooo kr.

Men jeg har valgt te, fordi jeg især i min ungdom drak utrolige mængder af te.  Hele verdenssituationen blev ordnet og bølgerne gik højt i vores lille bondehus, hvor vennerne ofte sad omkring bordet dækket med ostemadder, tepotte og keramikkopper. Teen var af den bedste kvalitet, enten Overlærer Andersens Blanding eller Admiralitets-the, købt i Østerlandsk Thehus på Nørrevold 9, København K, Tlf. Mi 1000, som der står på den gamle dåse, der ses på billedet.

Vi drikker stadig te her i huset, også kamillete hvis man er lidt sløj, men i dag sætter vi stor pris på kaffe. Det er en god kaffe, vi drikker husbond og jeg, økologiske bønner malet i kværnen og lavet i stempelkanden, men nærmere herom når vi når til bogstavet ‘K’.

Er du interesseret i at læse om flere emner, der begynder med ‘T’, så gå ind på ABC-Bloggen.

Sensommer

Selvom det støvregner lidt, er det dejligt at gå tur i skoven med familien, som oven i købet medbringer frokost til hele flokken:

Inden da beundrer vi diverse værker i pileflet og træ, som lokale kunstnere har opsat langs skovvejen:

Men myrerne er jo på hjemmebane og har frembragt et kunstværk i særklasse, som vi andre ikke rigtigt kan slå:

Inde midt i skoven ligger ‘madpakkehuset’, og her afslutter vi turen med en gedigen frokost.

Skandinaver Spiser Sild

Vi har tradition for at spise mange sild heroppe nordpå.

I middelalderen var der flere steder i Danmark sild i så store mængder i sensommeren, at fiskeriet blev en af de mest betydningsfulde faktorer for dansk økonomi. Øresund var scenen for det helt store sildeeventyr, men det var heller ikke tosset at være sildefisker i Limfjorden eller ved Bornholm i årene fra slutningen af 1100-tallet til slutningen af 1400.

Den tyske krønikeskriver Arnold af Lübeck skriver i årene omkring 1205: “De danske har overflod af al slags rigdom på grund af det årlige fiskeri ved Skåne, hvorhen alle nærboende købmænd kommer og bringer dem guld og sølv og alle slags kostbarheder og tilbytter sig derfor deres sild, som Gud giver dem for intet”. Saxo beretter om, at sildestimerne var så store, at skibene simpelthen sad fast, og at mandskabet kunne tage fiskene op med de bare næver uden at bruge garn.

Silden blev saltet og lagt i tønder og eksporteret til hele Europa. Grunden til, at sild var sådan en populær vare var, at man godt måtte spise fisk i fasteperioderne, hvor mange andre madvarer var forbudt – og fasteperioder var der mange af i middelalderen.

Også i dag skal vi danskere have vores sild. En rigtig dansk frokost starter altid med sild, helst både marineret sild med løgringe og kapers og kryddersild og karrysild. Jeg selv er ikke så meget for marineret sild, men ‘skik følge eller land fly’, så når marineret sild indgår i traktementet, spiser jeg gerne lidt af den og skyller den ned med ildesmagende snaps.

Jeg elsker derimod “Sol over Gudhjem”, dvs. røget sild – helst fra Gudhjem – på rugbrød med æggeblomme, radiser, løg og klippet purløg på.

Jeg tror, der spises meget sild i hele Skandinavien. Jeg har aldrig selv smagt surstrøming, men har hørt mange morsomme historier om denne særprægede svenske specialitet. Jeg har også hørt – ved ikke om det er et usandt rygte -, at man visse steder i Norge spiser sild med øllebrød til morgenmad.

Læs mere om emner der begynder med “S” på ABC-Bloggen.

Randers

Navnet Randers betyder egentlig Byen på bakken ved åmundingen og er med sine 60.000 indbyggere landets 6. største by. Med sit store opland er byen en livlig handelsby og var før i tiden kendt for sine store hestemarkeder, handskefabrik, rebslageri, laksene i Gudenåen samt de kønne Randers-piger. Der er igen kommet laks i Gudenåen, og de kønne piger eksisterer vist stadigvæk, men det er slut med både heste, handsker og reb.

Gavlreklamerne med rebslageriets slogan “Hæng Dem ikke i bagateller, men i Randers Reb” er forlængst malet over. Bryggeriet Thor er også lukket, og man siger ikke længere “Drik Thor, så bliver du stor og drikker de andre under æ bord”.

Ak, hvor forandret, måtte jeg ligesom Blicher sande, da jeg efter godt 40 år vendte tilbage til barndomsbyen. Mange af de gamle kønne huse og kvarterer var forsvundet og erstattet af  – knapt så kønne – moderne bygninger og gennemkørselsveje. Men i Randers har man altid elsket det moderne – nye huse, lys, luft og ting der fungerer, og alting fungerer da også meget fint her i byen.

I de senere år har bystyret dog indset, at det er vigtigt at bevare de gamle huse og kvarterer for også at bevare byens sjæl. Her er et af de gamle huse.

Husets historiske atmosfære har sine rødder langt tilbage i Danmarkshistorien. Myterne siger, at Niels Ebbesens Gaard, som huset hedder, ligger på det sted, hvor den randrusianske frihedshelt Niels Ebbesen i år 1340 halshuggede Den Kullede Greve, Grev Gert, og dermed drev tyskerne ud af landet.

En luge i husets øverste stokværk skal altid stå åben, fordi Grev Gerts hvileløse sjæl ikke kan falde til ro, og hvis lugen lukkes, vil huset brænde ned til grunden. En rigtig god historie, men kendsgerninger fortæller, at det var i et helt andet nu forsvundet hus, at Niels Ebbesen dræbte den kullede grever, så det er og bliver en myte. Men som man kan se på billedet, står en af lugerne i øverste stokværk for en sikkerheds skyld åben.

Det er også positivt, at man har kunnet anvende fortidens bygninger til nutidige formål. Teknisk Skole på Østervold fik en tilbygning på bagsiden, en stor firkant af en betonbygning, og hele komplekset rummer i dag et livligt miljø bestående af bibliotek,  kunstmuseum, kulturhistorisk museum, kulturcafe m.m.

Det gamle elektricitetsværk er også kommet til ære og værdighed og er omdannet til et moderne teater- og musikhus:

Randers er kendt for at være byen, der møder 13 landeveje, og der er gang i et projekt med at opstille “byporte”, dvs. skulpturer hvor de 13 veje møder byen. Her er byporten for den vej der fører ud af byen mod nordøst i retning af, hvor jeg bor.

Bemærk de flotte fotos der er hentet på Google Earth!

Et slags palindrom i sort/hvid

Skal læses både forfra og bagfra:

Que Sera Sera

Det er sandelig en udfordring at finde et emne der begynder med bogstavet Q til ugens ABC-Blog.

Men så kom jeg til at tænke på sangen Que sera sera, som Doris Day synger i Hitchcock-filmen ‘Manden der vidste for meget’. Hun og hendes mand (James Stewart) og deres lille søn er på ferie i Marokko. Her møder de en mystisk franskmand, som næste dag bogstaveligt talt bliver myrdet i armene på James Stewart. Inden han dør, når han at hviske til ham, at der vil finde et mord sted i London på en kendt person. For at forhindre ægteparret i at røbe dette over for myndighederne, bliver deres søn kidnappet. Video-klippet her viser et party i Albert Hall, hvor parret har en mistanke om, at deres søn holdes skjult. Doris Day, som er pianist, synger her så højt og indtrængende som muligt for at påkalde drengens opmærksomhed den sang, som hun så tit har sunget for ham

Det er faktisk en rigtig rørende scene, synes jeg, og Doris Day synger udmærket, hvilket jeg også husker fra min barndom. Og så er Hitchcock en stor filmkunstner helt på linie med Ingmar Bergman. Begge de herrers film er fortalt i så smukt et billedsprog, at de ikke er gået hen og blevet støvede og kedelige med årene.

Man kan i øvrigt også se afdøde skuespiller Mogens Vieth i videoklippet. Han medvirkede i en birolle som ambassadør i filmen. Dette var sensationelt dengang, hvor danske skuespillere kun meget sjældent medvirkede i Hollywood-film.

Tro det eller ej

– men zoneterapien fjernede holdet i lænden øjeblikkeligt. Da jeg selv følte mig for værkbruden til at køre bil, kørte Finn mig her i eftermiddag ud til min zoneterapeut, som jeg besøger jævnligt som en slags forebyggende foranstaltning. Idag var det i håb om at hun kunne fjerne mit meget generende hekseskud. 

‘Du behøver ikke at sige mere’, sagde hun, da jeg satte mig og kom med forklaringer om min humpende gangart. Og så begyndte begyndte hun ellers at trykke og gnide på indersiden af mine fødder. Det gjorde vanvittigt ondt, og jeg hylede og skreg som en stukket gris. Efter et par minutter kunne hun trykke og gnide uden at det gjorde spor ondt. ‘Så er der løst op, nu er holdet væk’, sagde hun og fortsatte med at give fødderne den sædvanlige omgang.

Jeg må indrømme, at jeg  i øjeblikket var lidt vantro, for det lyder trods alt mærkeligt, at man ved at trykke og gnide på fodsålerne kan fjerne et hold i ryggen, men ikke desto mindre sidder jeg nu herhjemme foran computeren og føler mig helt normalt tilpas uden mindste gener i ryggen.

Fornuftigt nok påtænker man på medicinstudiet i Århus at indføre alternative behandlinger i studieforløbet, hørte jeg i dagens radioavis.

Hekseskud

Jeg ved ikke hvad det er for en heks der for et par dage siden skød mig i lænden, da jeg ganske fredeligt stod og gjorde mig i stand ude på badeværelset, men hun har i hvert fald ramt godt og henvist mig til kun at nyde livet fra en stol med en pude i ryggen. Herfra kan jeg se tusindvis af svaler, der samler sig nede på engen. Kan det virkelig passe, at de er ved at gøre sig parat til at drage sydpå allerede nu?

Men nu er det tid til dagens to Pamoler og husbonds massage:

Og så står den på en gang zoneterapi i eftermiddag. Disse tiltag skulle helst meget snart gøre mig fit for fight igen.