Hvem interesserer sig for teologi

På Kristeligt Dagblads portal www.religion.dk er der vist en billedkavalkade af kändisser, der har studeret/studerer teologi http://www.religion.dk/artikel/369594:Globalt-nyt–10-kendte–der-har-laest-teologi.

Nogle af dem er ret overraskende, måske ikke så meget ham her. Vi ved jo allesammen, at han i dag er scientolog.

P.S.

Hvem der dog havde råd til at få installeret sådanne tænder! Lige for øjeblikket ligger jeg i bitter konflikt med min tandlæge om mine tænder, men det orker jeg ikke at beskæftige mig mere med lige nu.

Kar til udendørs bad

24. Juni 2010

Jeg elsker skønne haver. Nu er det jo ikke H som i have, det drejer sig om denne gang i ABC-Bloggen, men K . Jeg vil alligevel starte med at fortælle om et par dejlige haver, jeg har været i fornylig. Den ene er haven til en gammel gård, hvor jeg var til Skt.Hans-fest i går aftes. Haven er karakteriseret ved et labyrintagtigt mønster af klippede bøgehække, og i de forskellige ‘lommer’ står der sjældne og smukke blomster og buske. Her er der en såkaldt viburnum, som er i slægt med Snebold-busken, som jeg husker fra bedstemors have, hvor den vældede ud over hækken omkring haven.

Længere nede i haven var dronningebusken begyndt at springe ud:

For nogle dage siden var jeg med sprogskolen på udflugt til Mariager, og her startede vi med kaffe og blødt brød i en kollegas vidunderlige have,  før vi fortsatte mod turens øvrige mål. Et af målene var Hohøj. På Natur og Miljøsiden på Århus Amts hjemmeside beskrives Hohøj således:

“Interesseområdet er af stor landskabelig, æstetisk og ikke mindst rekreativ værdi. Fra toppen af Hohøj er der storslået udsigt over Mariager Fjord.

Det stærkt kuperede randmorænelandskab er ikke alene af geologisk værdi. Den kalkrige jordbund giver grobund for en del sjældne planter, hvoraf nogle endog er fredede.

Hohøj ligger i det fredede område Alstrup Krat. På toppen af randmorænen ligger en 12 meter høj gravhøj fra bronzealderen. Gravhøjen er over 70 meter i diameter og har derfor status af landets største gravhøj. I nærheden af bronzealderhøjen har der ligget en jernalderboplads. Området har tilmed betydelige historiske og kulturhistoriske værdier.”

På den anden side af vejen inde midt i skoven ligger kollegaens lækre bjælkehus på toppen af en lille bakke i det kuperede terræn. Haven skråner nedad  og går ud i ét med skoven til alle sider.

Og som noget helt specielt, og det er her at K kommer ind i billedet, står der et kar til udendørs badning midt i haven. Der er vandhane og brændeovn installeret i karret, så man kan opvarme vandet og sidde her og hygge sig i sit udendørs badekar hele året rundt.

Jakob Ejersbo

20. Juni 2010

ABC. – Godt at blive holdt til ilden med at vedligeholde bloggen. Denne gang J som i Jakob Ejersbo, denne vidunderlige forfatter, hvis bog ‘Liberty’ jeg for tiden er i gang med, en tyk sag, som jeg stille og roligt pløjer mig igennem her i sommertiden. Indholdet er ikke for sarte sjæle. Bogen handler om samarbejdet eller rettere sammenstødet mellem skandinaviske bistandsarbejdere og afrikanere i 1980’ernes Tanzania, og der sker virkelig ting og sager i løbet af  bogens 700 sider. Stilistisk og indholdsmæssigt synes jeg bogen er en perle.

Jakob Ejersbo døde i 2008 af spiserørskræft, 40 år gammel.

Læs her, hvad Marianne Träff skriver om bogen på Litteratursiden.dk:

“Liberty” af Jakob Ejersbo

Udgivet: 2009 Forlag: Gyldendal Sidetal: 711 Bevægende, nærværende og smuk afslutning på Afrika-trilogien

Christian, søn af et udstationeret dansk par, får ikke meget omsorg, faderen arbejder, og moderen går til i sorg da Christians lillesøster dør i et biluheld. Christian må passe sig selv. Det gør han så.

Meget hurtigt begynder han at ryge fede og drikke og kommer i ”dårligt selskab” med andre unge som også er i Afrika med deres udstationerede forældre. Stort set alle børnene går for lud og koldt vand, og forældrene drikker og horer og skænker nærmest aldrig deres børn en tanke.

Der er stort set ikke et ægteskab der holder, eller en eneste voksen der er til at stole på. Alt mellemfolkeligt arbejde i Afrika er gennemsyret af korruption, og man fristes til, ligesom hovedpersonen Christian, at sige ”Bliv væk”. Christian føler sig mere og mere som sort, men er jo hvid og bliver derfor behandlet som sådan, en omvandrende pengepung og midlet til at hæve de sortes levestandard.

Den anden hovedperson Marcus er et par år ældre, han har de samme drømme som Christian bare med modsat fortegn. Hans drøm er at flytte til Sverige og få en uddannelse. Marcus bliver udnyttet af den hvide familie han bor hos, han passer deres børn, laver mad, boller konens veninde (en alliance der ender med et chokoladefarvet barn). Og pludselig så kan familien ikke bruge ham mere, og så er han igen på Herrens mark. Christian og Marcus kender hinanden, hænger ud sammen, lytter til musik, ryger Bhangi og lægger planer, men venskabet holder ikke fordi de er ulige på alle måder.

’Liberty’, tredje og sidste del af Ejersbos ”Afrika trilogi”, er en mastodont på alle måder. Rodløshed, identitetsproblemer, forråethed, brutalitet og ren og skær overlevelse er nogle af de ord jeg kommer på, hvis den over 700 sider lange roman skulle koges ned til få ord.

Trilogien på næsten 1300 sider er en lang nådesløs civilisationskritik pakket ind i desillusion, kynisme og selvdestruktion. Og al ønske om at hjælpe den tredje verden fortoner sig i et kæmpebrøl!

Tak for denne storslåede afslutning på Afrika-trilogien. ’Liberty’ har gjort dybt indtryk, og jeg er ikke i tvivl om, hvor meget Ejersbos hjerte bankede for det sorte kontinent. Det er længe siden jeg har læst noget så bevægende, nærværende og smukt

Igår og i forgårs

14. Juni 2010

Hvad kunne være mere relevant at fortælle om i ABC–Bloggen  end om netop Igår og I forgårs, hvor vi var til det årlige familietræf. Ligesom sidste år foregik det i Skovhuset på Djursland, en stor spejderhytte inde midt i en skov. Det havde den behagelig effekt, at vi var i læ for den kraftige blæst, men regnbyger undgik vi ikke. I stedet for fed sommer lykkedes det os alligevel at skabe fed hygge. Vi var 32 personer i alle aldersklasser. Den yngste fyldte 3 år, og jubelen var stor over gaven, en smart, Italiensk tre-hjulet.

En del af køkkenholdet stod for salatbaren:

For andre lykkedes det at slikke lidt sol imellem bygerne:

På hjemvejen igår lykkedes det mig at tage et billede af den store rhododendron på den lille kirkegård ved Støvringgård kloster. Den er så små begyndt at afblomstre, men er stadig flot:

På kirkegården ligger de begravet, de gamle frøkener af gamle familier, som ikke blev gift og indtil for få år siden kunne få bolig her på Støvringgård. I dag er slottet omdannet til almindelige lejeboliger, men i år er det 400 år siden frøkenklostret blev oprettet, og i parken spiller man festspillet “Den der ingen bejler fik” om de gamle frøkeners dagligliv på stedet.

Ikke til at stå for

9. Juni 2010

Her til morgen fik jeg en mail med nuttede kattefotos. Jeg er simpelthen nødt til at vise nogle af dem:

Ser frem til at regnen snart holder op og at solen titter frem, så jeg kan komme ud med fotoapparatet. Jeg har lovet Madame, at jeg vil vise et billede af vistnok Danmarks største rhododendron, som står i fuldt flor lige nu.

Mine halskæder

5. Juni 2010

I ABC-bloggen i denne uge er det H der står for tur, og hvad skal jeg dog vælge? H plus en af vokalerne a, e,  i ….  –  jo,  nu har jeg det –  halskæder. Jeg har så mange halskæder, som jeg alt for sjældent går med. Nu kan jeg så i stedet for vise nogle af dem her på bloggen. Og når jeg nu tager dem frem og kigger på dem, får jeg en klump i halsen og tænker på alle de dejlige mennesker, som jeg enten har fået dem af eller arvet dem fra.

Her er nogle af dem. Billederne er ikke så gode, som jeg kunne ønske, men nu får det være.

‘Sex and the City’ segmentet? Ikke her.

4. Juni 2010

Tværtimod elsker jeg at gøre billige kup. Da jeg var på indkøbstur i byen og et smut på biblioteket, kom jeg forbi genbrugsen i Provstegade og opdagede, at der var 50 % rabat på alle varer. Da jeg netop var ude efter et par kortærmede T-shirts, fandt jeg disse to til kr.22,50. Er der nogen, der kan slå den? Jeg sparede også penge til blomsterhandleren. Buketten her blev plukket i  vejgrøften på vejen hjem.

Forinden sad Finn og jeg på Rådhustorvet og nød en softice foran det kønne gamle rådhus.

Foran indgangen til rådhuset fik jeg øje på en broget, international flok med flag i hænderne, der hujede og råbte hurra, da et brudepar i den modne alder kom ud derfra. Ærgerligt at jeg havde glemt fotoapparatet, for det viste sig at være en af kollegerne på Sprogcentret, der blev gift, og den halve skole der var ude og fejre parret, men jeg nåede da at være med og ønske dem tillykke.

De blå Øjne

1. Juni 2010

På sin blog har Petunia vist nogle meget fine fotos af gallionsfigurer. Denne her fik mig til at tænke på Karen Blixens fortælling ‘De blå Øjne’, som er indlagt i fortællingen ‘Peter og Rosa’ i ‘Vintereventyr’.  Karen Blixen brugte jo nogle gange et slags kinesisk æskesystem og indlejrede små fortællinger i den store fortælling. Dette gælder f.eks.også ‘Kong Herodes’ Vin’ som indgår i fortællingen ‘Et familieselskab i Helsingør’ fra ‘Syv fantastiske Fortællinger’.

‘De blå Øjne’ foregår i 1800-tallet og handler om en ung skipper fra Helsingør, som elsker både sin  kone og sit skib meget højt, og han får derfor lavet en gallionsfigur, som ligner hans unge kone og får den sat på skibet.

Engang da han er på togt i sydhavet sker der det, at han redder en gammel konge, som er faldet i sørøveres hænder. Som tak giver kongen ham to smukke blå, mandelformede safirer, som dronningen lader indsætte som øjne i skibets gallionsfigur. Da skipperen kommer hjem til Helsingør, og hans unge kone ser de blå safirer, bliver hun meget jaloux og siger, at det var meget bedre, om han i stedet gav hende safirerne til et par ørenringe, men det kan skipperen ikke bringe over sit hjerte.  Om natten tager hun derfor en håndværker med ned til skibet, som tager de blå safirer ud og sætter et par blå glasøjne ind i stedet. Om aftenen inden han skal afsted har skipperen været ude og solde med sine venner, og han lægger  derfor ikke mærke til noget, da han om morgenen sejler afsted til Guldkysten.

Men den unge kone begynder nu at få problemer med sine øjne og får stadig sværere ved at se klart, og en gammel finnekone, som hun går til, siger at hun vil ende med at blive blind. Og en dag kommer der et brev fra konsulen i Porto i Portugal, hvor der står at hendes mands skib er gået til bunds med mand og mus, og det mærkelige og uhyggelige var, at skibet ved højlys dag var løbet lige ind i en stejl, høj klippe, der ragede højt op af vandet.