ABC: Gaver

30. Maj 2010

Petunia som bor i Bergen, Norge, bestyrer en sjov bogstavleg, som man kan tilmelde sig, og hvor man hver uge på sin blog kan bringe tekst og billeder, der begynder med et bestemt bogstav. I denne uge er det bogstavet G, det drejer sig om, og jeg har valgt ordet Gaver, fordi der foran mig på bordet ligger denne gave, som Finn og jeg skal have med ind til nevø, som har inviteret til fødselsdags-brunch. Pakken ser ud til at indeholde chocolade eller en bog, men det kan jeg jo ikke så godt røbe på forhånd.

Man kan jo også donere en gave til sig selv. Det gjorde jeg igår, selvom der snart ikke kan være flere sko i skabet. Men disse her fine damesko faldt jeg for, meget ulig de fornuftige sandaler, jeg ellers plejer at købe, men de var bare så nydelige og så går man supergodt i dem – ja man nærmest svæver afsted, og så passer de til en lille smart sommerkjole.