Fra min grønne ungdom 2.

“Jamen, så kan du jo finde et job som pige i huset, du kunne godt trænge til at lære at lave mad”, sagde mor, da jeg efter mit mislykkede vikarjob sagde, at jeg gerne ville flytte til København.

Og sådan blev det. Mor græd, da jeg som den første af hendes 6 børn rejste hjemmefra en kold dag i begyndelsen af januar. Mine egne betænkeligheder og savnet efter det livlige miljø derhjemme kom først senere, da jeg  blev præsenteret for mit kolde, højloftede pigekammer i villaen hos grevinden i Charlottenlund, hvor jeg havde fået job i huset.

Jobbet var blevet formidlet gennem min venindes mor, som kendte greveparret fra deres tid i Randers, hvor han tjente som militærmand, og hvor hun og grevinden havde spillet bridge sammen.

Det var langt fra det strålende eventyr at flytte hjemmefra, som jeg havde forestillet mig. Grevinden og jeg faldt slet ikke i hak. Hun var en mager, ældre dame, som lå i sengen til langt op ad formiddagen og hørte opera, og når hun endelig stod op, var hun som regel iført bukser, bluse og turban af guldlamé og slet ikke klædt på til at hjælpe mig med at lave mad eller gøre rent i det store hus.

Det havde ellers ligget i konceptet, at jeg skulle fungere som medhjælp i huset, men det var der slet ikke tale om. Jeg skulle lave det hele selv, inklusive maden, og da jeg indtil da aldrig havde interesseret mig for madlavning, var det sørgelige resultater, der kom ud af det, især da fordi der aldrig var råvarer nok til rådighed, når der skulle laves mad. Jeg ved ikke om de var påholdende eller fattige, men der var aldrig mad nok i huset og jeg selv gik hele tiden rundt og var lidt småsulten.

Jeg fik dog ros af greven. Han gav udtryk for, at jeg var en mester i at stege baconen til hans engelske breakfast om morgenen, en vane der stammede fra hans tid på ambassaden i London. Jeg var ærlig nok til at indrømme, at det heldige resultat nok mere skyldtes held end forstand.

Mit eventyr i villaen i Charlottenlund varede kun en måned. Så havde jeg fået nok, og jeg  havde i mellemtiden fundet et andet job i huset hos en enke i en villa i Svanemøllen. Der ville jeg få to dejlige værelser til rådighed, og madlavningen ville ikke blive et problem, bedyrede hun, eftersom hun spiste som en fugl.

Det skulle dog senere gå op for mig, at hun hovedsagelig fik sin føde gennem portvin, som blev indtaget i et aflåst værelse i kælderen. Hun havde været en af datidens flotte piger, som havde siddet model til en kendt billedhuggers mange skulpturer af nøgne kvinder, og senere var blevet gift med en meget ældre, rig overlæge. Overlægen var nu død, og hun sad ene og venneløs tilbage i det store hus.

Der blev alligevel problemer med madlavningen. Hun klagede bl.a. over, at jeg kom sukker i grønlangkålen. Jeg indvendte, at min mor altid plejede at komme lidt sukker i grønlangkål, men det vandt ikke rigtigt gehør. Sandt at sige var min dosering af sukker måske nok lidt rigeligere end mors normaldosis.

Jeg fandt det heller ikke særlig smart, at jeg ikke måtte have gæster i min lille lejlighed i villaen, og det blev især problematisk, da min kæreste kom til København fra Randers og ikke kunne besøge mig, så mit ophold i villaen i Svanemøllen varede kun 2 måneder.

Men hvad så? Langt fra hjemmet og uden penge. Dengang var det ikke ligefrem in at gå til kommunen, når man manglede penge, og penge skulle der jo til, så gennem  en annonce fik jeg et job på Johan Ankerstjernes filmtekniske laboratorium, hvor jeg skulle lime film sammen og placere danske undertekster på udenlandske film. Det gik meget godt, jeg sad i et stort lokale med fotostater på væggen af datidens filmbabes Helle Virkner og Brigitte Bardot sammen med andre unge mennesker, der ligesom mig var i besiddelse af nogle sprogkundskaber og lidt fingersnilde.

Jeg var dog godt klar over, at den gik ikke i længden, jeg måtte se at få mig en uddannelse. Men dette var altså mit sabbatår, dengang det ikke var in at rejse ud i verden, således som det blev senere. Efter nogen tid på filmlaboratoriet meldte jeg mig derfor ind på korrespondentstudiet i engelsk, tysk og spansk på Handelshøjskolen i København. Ikke et studium jeg just brændte for, men jeg var god til sprog, og det var en overskuelig uddannelse, dengang der ikke var noget der hed SU.

Her var alle mine medstuderende kvinder, og et par af dem blev mine gode veninder. Uddannelsen gav adgang til hvad man dengang anså for smarte jobs. Et par stykker af de studerende blev SAS-stewardesser, og andre fik jobs i ambassader i udlandet, bl.a. i Paris og Mexico.

Jeg selv var i mellemtiden flyttet sammen med Finn og fik efter studietiden job som korrespondent og direktionssekretær i et internationalt firma i København. Dette blev min indgang til et broget og kringlet karriereforløb, som jeg vil fortælle om en anden god gang

Reklamer

4 thoughts on “Fra min grønne ungdom 2.

  1. Uh, ja. Ung pige i huset. Den sprang jeg også på, i flere omgange endda, men jeg blev nu au-pair i England. Der var ikke rigtig andre muligheder, hvis man som 16-årig ville rejse hjemmefra og helst til udlandet. I hvert fald ikke, hvis man ikke havde valgt velhavende forældre!

  2. Det var brandgodt fortalt, og nu sidder jeg ogglæder på fortsættelsen, Anna Marie. Selv om der er nogle år imellem os, har jeg gjort flere af de samme erfaringer – blandt andet ved at være ung pige i huset i Gentofte, hvor jeg holdt ud én måned, og ved at min kæreste havde et værelse, hvor jeg ikke måtte besøge ham …

  3. Ja uhha, det var ingen dans på roser at være i huset, små usle værelser, ikke for meget mad, og så skulle man stå på pinde for de unge forkælede døtre og sønner. Jeg kom i lære på kontor, og fik en god uddannelse, men blev hurtigt gift og blev hjemmegående husmor indtil jeg i 1970erne tog en forsinket realeksamen og herefter HF eksamen, mest for at bevise, at jeg godt kunne, og det var mine store børn meget imponerede over.
    Kh Marianne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s