Det enkle liv

27. Januar 2010

Jeg er fascineret af folk, der er stået af forbrugerræset og lever det enkle liv, og selvom jeg selv er hooked på smart tøj og elektroniske dippedutter, prøver jeg i nogen grad at leve op til det. Jeg har altid godt kunnet lide Piet Heins Gruk: ‘Ejer du mere end 8 ting, ejer tingene én’. Jo, jeg har selvfølgelig langt mere end 8 ting, men jeg kan også nemt blive helt desperat, hvis ting og skrammel  begynder at fylde for meget omkring mig, så jeg er meget opmærksom på, hvad jeg samler til huse.

Jeg kender folk, der har gjort det til en sport at leve på en sten. Men det er også kreative mennesker, som har kunnet skabe superhyggelige og velfungerende boliger ved hjælp af genbrugsinventar eller kvinder som i tøj og smykker fra genbrugsbutikker formår at gå rundt og ligne en million. Problemet ved alt det her er jo bare, at nogen skal forbruge og smide ting væk for at andre kan genbruge dem. Livet er  i sandhed  kompliceret og uoverskueligt.

På nettet kan man finde mange eksempler på folk, der lever det enkle liv, her en mand der prøver at leve et pengeløst liv:

http://www.guardian.co.uk/environment/2009/nov/09/mark-boyle-money

Og så er der denne her gamle gut, som lever i rod og skidt i sin gamle bus i en mose et sted i Jylland helt i pagt med naturen:

http://www.aeldresagen.dk/Medlemmer/Medlemstilbud/Documents/Video/GUF/index.html

Et sted i Tyskland er der en kvinde, der har gang i et projekt, der hedder: “1 år, 1 kjole = eksperiment”. Det går ud på, at hun i et år kun går i den samme blå kjole, hvad enten det er frost eller hedebølge, eller hun maler eller dyrker sport.

http://www.daskleineblaue.de/?page_id=124

 

 

Reklamer

10 thoughts on “Det enkle liv

  1. Sikken en spændende tanke og tankevækkende links! Jeg forsøger også at leve enkelt luge som dig, går i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Og i virkeligheden har vi, der er ude over vores første ungdom, jo næsten alt, hvad vi behøver – bortset fra, at for eksempel pc’en må skiftes ud med nogle års mellemrum.

  2. Jeg fandt lige vej herind. Sikke en hyggelig og tankevækkende blog. Og enkel i ordets bedste forstand. Jeg kunne ikke stå for den sorte kat,- sådan én har jeg haft engang, og den var så dejlig.

  3. nej hvor et spændende indlæg…jeg blev rigtig glad for at se portættet af manden, der bor i en bus….et rigtig godt lavet portræt…indfølende og interessant….og lidt sjovt at du bor nær Randers….hvad jeg også gør….mere præcist i Hornbæk, men selvom jeg føler at det er udenfor byen er det dog ikke mere end 5-6 km. fra centrum…..

    • Jeg boede faktisk i Hornbæk i min barndom sammen med forældre og 5 søskende i et stort skrummel af et hvidt hus helt nede for enden af Hostrupsvej. Dengang hed den Rønnealle. Jeg har i mange år været i “udlændingehed” i København og Sydsjælland, men er vendt tilbage til rødderne og bor nu sammen med min mand i Mellerup.
      Sikke smukke papirskåle du laver!

  4. Jeg kan også tilslutte mig det enkle liv. Vi prøver i hvert fald ihærdigt at “luge ud” i alle tingene. Det med sund levevis og masser af gode bøger er vi også helt enige om… 🙂

  5. Sikken dejlig blog du har! Jeg er selv inderligt interesseret i det enkle liv og i en periode på næsten tre år som hjemmegående (som sluttede i november 09) har vi levet på én indkomst. Vi har selvfølgelig måtte skære ned på forbruget, men jeg har ikke følt afsavn, for vi har haft tid at Være 🙂 og shopper i genbrugsbutikker ;O)
    Jeg tror jeg vender tilbage til Hjemmelivet igen.

    Kender du forresten den her side? Apropos kvinden med den blå kjole. Engang var der en kvinde som bar en brun kjole i et år:
    http://www.littlebrowndress.com/brown%20dress%20archive%20home.htm

    Jeg glæder mig til at læse med herinde!

  6. Å, det danske sprog er enkelt og deilig å lese, men vanskelig å skjønne når dere snakker det! Kanskje synes dere det samme om oss norske! Det med å bruke en kjole i et helt år, er både ideali.tisk og beundringsveridig. Forutsatt at kjolen er vaskbar, og tørker over natten. Jeg er FOR gjenbruk og ivaretakelse av miljøet, men MOT dårlig hygiene. 🙂

    • Norsk lyder meget smukkere end dansk. Vi danskere sjusker desværre med vores sprog. Ærgerligt, for du har ret, skriftsproget er dejligt at læse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s