Malvinas Hus

14,4 km og 23 min. siger GPS’en, da vi taster ind på Malvinas Hus i Spentrup. Den, altså GPS’en, er en gave fra gode familiemedlemmer, som vil sikre sig, at vi ikke kommer op at skændes, hver gang vi er ude i bilen og skal finde en adresse. I den retning slægter vi mine forældre på. Da vi for flere år siden boede i Jonstrup Vang nord for København og ventede far og mor på besøg fra Randers, dukkede de altid op, røde i kammen og mor med håret i uorden, efter voldsomme skænderier om hvorvidt de nu skulle dreje til højre eller venstre i storbyen København for at nå op til Jonstrup.

Den slags finder ikke sted her hos os mere. Nutildags kører vi roligt og adstadigt afsted og kigger os omkring, mens en behagelig kvindestemme fra GPS’en fører os til målet. Dette var tilfældet i dag, da vi skulle indvie GPS’en, og lod den føre os til Steen Steensen Blichers Mindestue i Malvinas Hus i Spentrup.

PIC_0746

Malvina var Blichers yndlingsdatter, som var gift med præstegårdsforpagteren. De boede i huset her, som i dag rummer mindestuen med nogle af digterens personlige ting. Præstegården, hvor han levede fra 1825 til sin død i 1848 og skrev sine bedste tekster,  ligger lige ved siden af og er stadig bolig for sognets  præst.

PIC_0741

Blicher var en passioneret jæger, og her hænger hans jagtgevær over et af møblerne. Jeg forstår ikke, at folk kan få sig selv til at skyde fredsommelige og smukke dyr i naturen, men for Blicher var der måske en slags raison i det. Han havde 10 børn og var hele sit liv meget fattig. Det var faktisk først efter sin død, at han blev rigtigt anerkendt som forfatter. Han elskede at strejfe omkring i naturen med jagtgeværet over skulderen, og  jagtudbyttet var sikkert et nødvendigt tilskud til husholdningen.

PIC_0738

PIC_0742

To lange piber,  lommelærker, fine kaffekopper, et skakspil. Jo, han forstod åbenbart også at nyde livet.

PIC_0747

Han ligger begravet på Spentrup kirkegård. Født 1782 død 1848. 66 år, ingen alder synes vi i dag ihukommende Svend Auken. Jo, i min alder lægger man mærke til, hvor gamle folk normalt bliver. Ikke som i ungdommen, hvor man nærmest mente man var udødelig. Det er der åbenbart også mange unge mennesker, der  mener i dag, hvis man skal gå efter deres adfærd i trafikken.

Nå, men vi nåede i hvert fald hjem uden hverken ulykker eller skænderier og afsluttede turen med is og en kop kaffe på terrassen.

 

Reklamer

One thought on “Malvinas Hus

  1. Det var meget spænende! Tak fordi du viser rundt og fortæller om Blicher. Jeg har lige som dig svært ved at forstå, at nogen kan finde på at skyde dyr – men din forklaring om Blichers fattigdom og store familie lyder jo rigtig. Vi har endnu ikke overgivet os til GPS’en, men det lyder som et praktisk instrument 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s