Jeg forstår ham så udmærket, men plejer ikke selv at reagere på samme måde. Er af et lidt andet temperament og skønner, at det nok ikke har større virkning at reagere sådan. Men vi ved jo godt, der er mange gode grunde til at spise mindre kød, købe økologisk eller spise vegetarisk. Den animalske produktion er en af de helt store syndere, når det drejer sig om CO2 udslip i atmosfæren, og husdyrenes forhold er noget de fleste fortrænger, når de sætter tænderne i flæskestegen. Tegningen af den lille, glade gris med krølle på halen på svinetransporterne er ganske misvisende og er med til at lulle folk i søvn hvad angår lastbilernes indhold.

Jeg kunne såmænd blive ved om mange andre former for dyremishandling, men nu må det være nok for denne gang.

Trods alt god rolig nat!

Nu tror folk, at jeg er gift med en polarforsker.

Hun sagde, at hun græmmede sig over sin nye arbejdsplads og sammenlignede den med en dårligt fungerende børnehave. Hun refererede f.eks. til, at oppositionen under åbningsdebatten 19 gange stillede statsministeren det samme spørgsmål, hvortil statsministeren 19 gange gav enslydende svar. Hun mente, at der var tale om politisk drilleri i stedet for politisk diskussion, og at det er sædvane på Borgen, at folketingsmedlemmerne først tænker på, hvad de kan gøre for sig selv, dernæst partiet og først til sidst på, hvad de kan gøre for Danmark.

Hvor ofte har jeg dog ikke selv siddet foran fjernsynet og græmmet mig og været irriteret over, at politikerne gør det hele til taktik i stedet for indhold, når nu det er så vigtigt at nå frem til nogle politiske konklusioner. Og folketingsmedlemmerne er jo valgt af os til at tage beslutninger på vores vegne. De kan på ingen måde tillade sig at opføre sig så arrogant, som de ofte gør. Hun berettede om et tilfælde, hvor en delegation havde fået foretræde for et folketingsudvalg, men at flere af udvalgets medlemmer i den korte tid, der var til rådighed, sad og pirkede på deres computere og mobiltelefoner i stedet for at lytte til delegationen, som måske var kommet langvejs fra.

Igår talte jeg med min nabo om den megen kongerøgelse i den sidste tid, og i den forbindelse nævnte han, at han havde læst en bog af Prins Henrik, som han syntes gav indtryk af, at denne var et interessant og kunstnerisk begavet menneske. Det var derfor faldet ham ind, at prinsen var blevet groft og uretfærdigt mobbet i alle årene som prinsgemal i Danmark.

Måske gælder det generelt, at vi er en rigtig mobbenation.

Flere emner med ‘F’ her.

Det er så smukt og romantisk et sted, at jeg har hørt flere sige, at når de skal begraves, vil de gerne ligge her. Men det er ikke enhver beskåret. Ud over et par enkelte sognepræster, som i de senere år er blevet begravet her, er kirkegården forbeholdt de gamle konventualinder, som i sin tid boede på Støvringgård Kloster. Konventualinderne  var de gamle, ugifte frøkener fra fine familier, som i sin tid boede på klosteret.

Man må håbe for de gamle damer, at de har haft et godt liv her uden for store indbyrdes rivegilder  - hvilket man jo godt kunne forestille sig fandt sted i sådan et miljø. Men i hvert fald har boligen og omgivelserne været i topklasse.

Apropos endestation må jeg indrømme, at jeg ikke personlig har noget særligt forhold til gravsteder. Erindringer om den afdøde, fotos og genstande spiller en større rolle for mig end en gravsten, men jeg har hørt at moderne mennesker er begyndt at gå mere og mere op i begravelser og gravsteder.

Det var min fars ønske, at han og mor skulle have en sten på deres urnegravsted på den lille kirkegård midt i Randers. Han var en kendt skikkelse i byen, og jeg forestiller mig, at han godt kunne lide tanken om, at folk, der kom forbi, ville standse op og konstatere, at her lå han og mor begravet. Jeg kigger også selv på navne, når jeg går på en kirkegård, for at finde ud af, om her mon ligger nogen jeg har kendt.

Flere emner der begynder med ‘E’ her.

Ca. 700 g jordskokker, et stort løg, et stort æble og en stilk blegselleri renses, skæres i mindre stykker og røres rundt et minut i gryden i et skvæt varm olivenolie. Ikke en hvilkensomhelst olie, skal jeg huske at sige. Den er presset af de fineste oliven, plukket fornylig af mine to svogre i Massimos olivenlund i Blera, Italy. Så hældes der vand ved, så det lige dækker, lidt ituskåret ingefær samt grøntsagsbouillon kommes i, og det hele bringes i kog og står og snurrer i 25 minutter, før suppen blendes og krydres med salt, peber og masser af fintklippet purløg. Serveres med hjemmebagt, groft brød.

Desværre glemte jeg at tage et foto af den færdige ret, men efterfølgende fotograferede jeg nogle af de vigtige sager i processen.

Jordskokker er knoldede og vanskelige at skrælle, men man kan nøjes med bare at skrubbe dem grundigt med grøntsagsbørsten og skære evt. sorte pletter væk. Det er vigtigt altid at have en god grøntsagsbouillon i huset, når man laver vegetarisk mad – og så priser jeg min gode håndblender, nem at bruge, nem at rengøre.

God søndag!

Hos mig har alle ord, talte og læste, en mere eller mindre tydelig farve, men personnavne har særligt tydelige farver, og hvis jeg var maler, ville jeg kunne vise dem på lærredet indtil mindste nuance, for ikke to navne har samme farve. Folk har engang imellem kigget lidt forundret på mig, hvis jeg har fablet om, at Inge er nærmest græsgrøn, Finn flødechocoladebrun, Birthe dybmørkerød etc. etc., og at alle personer med det samme navn tager farve af deres navn. Ikke så mærkeligt at andre undrer sig, når fænomenet tilsyneladende er rimeligt sjældent, og at kun 1 ud af 100 eller 1000 har det på denne måde. Jeg har selv været lidt forundret over, at andre ikke havde det på samme måde som mig, for det har altid forekommet mig at være en helt naturlig ting, at ord og navne havde farve.

Det forholder sig lidt anderledes med ugedage og måneder, som også har tydelige farver. Her er der straks flere, der er med på tanken. Enhver ved jo, at mandag er blå og søndag rød og januar lyseblå og december koksgrå. Men her er der andre faktorer end ordenes lyd, der spiller ind, og det hele bliver straks mere kompliceret end som så.

Det kunne være sjovt at høre, om der er andre derude i blogland, der har det ligesådan..

Foto: Søren Schnoor

Danskere kan åbenbart godt lide hjemmebagt kringle. Det kan jeg også selv. Og i juledagene fik vi hos bror og svigerinde til kaffen serveret en kringle, der uden tvivl overgår Søren Ryges. Den var blød og samtidig sprød og sublimt velsmagende. Dejen har uden tvivl været udrullet og foldet sammen og udrullet adskillige gange, før den er blevet fyldt med lækker remonce, lagt sammen, penslet med æg, drysset med sukker og bagt i en forvarmet ovn. Det var en himmerigsmundfuld, hvortil englene virkelig sang.

Bror og svigerinde har næse for god mad, så den gode kringle køber de hos en kvinde i den lille by på Djursland, hvor de bor. Hun har skabt sig en lille niche med kringlebagning, og skal man have et par gæster til kaffe, eller vil man gerne have en kringle til sin aftenkaffe, kan man ringe og bestille og siden afhente kringlen i hendes skinnende rene, lille køkken. Kringlen tåler ovenikøbet med held at blive nedfrosset og lunet i mikrobølgeovnen.

Sådan et unikum af en kringlebager har vi desværre ikke i nærheden af Mellerup, så jeg må selv til at eksperimentere med at fremstille vidunderet.

Flere emner med “C” her.

Vel ankommet går vi en tur med Kiki i det fredelige landskab:

Vemodigt er det, at det er sidste gang vi fejrer jul der. Familien flytter, fordi dyrelivet og de store vidder bliver skæmmet af de kæmpestore test-havvindmøller, der skal placeres i Østerild Klitplantage lige i nærheden. Arbejdet er gået i gang, og man er begyndt at plastre flere arealer til med beton. Flere instanser og masser af mennesker, der er interesseret i at bevare resterne af Danmarks vilde natur, har talt og reageret forgæves. Mange fornuftige mennesker har argumenteret for, at disse vindmøller burde placeres et sted, hvor det ikke gik så meget ud over naturen og dyrelivet, men nu er det bulldozere og motorsave, der taler deres triste sprog.

Men på trods af disse dystre udsigter for naturen og de mennesker, der bor der, blev det en god juleaften. Der var både and og gås på tallerkenen, Finn var bare så skuffet over, at han ikke som sædvanlig  vandt mandelgaven.

Julemanden himself kom minsandten også på besøg med gaver til de små:

“Jeg er en sto-o-oryteller”, sagde hun om sig selv, og det er da også hendes fortællinger, der optager mig mest, og ikke så meget ‘Den afrikanske Farm’ som nok er hendes mest berømte bog, og som blev ekstra berømt gennem filmen “Mit Afrika” med Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne.

Flere af mine litteraturinteressede venner har haft svært ved at finde hoved og hale i hendes fantastiske historier og har ofte undret sig over min store interesse for hendes forfatterskab og i det hele taget for damen med den dybe cigaretstemme og det gammelkøbenhavnske sprog.  Jeg har haft svært ved at forklare hvorfor, men måske skyldes det, at temaerne i fortællingerne, selvom de foregår i en anden tid og ofte er ret indviklede, er almenmenneskelige og eksistentielle og konstant kredser om spørgsmålet:”Hvem er jeg?” Og så er stilen og sproget så smukt, at man automatisk bliver inddraget i hendes fantastiske univers.

Karen Blixen skrev i et brev til familien, da hun var gået fallit med sin afrikanske farm, at hun nu ikke vidste, hvordan hun skulle forsørge sig selv i fremtiden. Hun kunne måske forsøge sig med at skrive de historier ned, som hun om aftenen foran kaminen havde fortalt til Denis Finch-Hatton, hendes livs store kærlighed, som kort tid forinden var blevet dræbt i et styrt med sit lille sportsfly.  “Men”,  som hun skrev, ”jeg vil jo så nødig ende mit liv som en tryksag.”

Det er dog heldigt for os andre, at der de følgende år, da hun var flyttet tilbage til Danmark til barndomshjemmet Rungstedlund,  kom flere ‘tryksager’ fra hendes hånd, men det var stadig vigtigt for hende også at sætte præg på sit liv, og i lighed med H.C. Andersen nåede hun både som person og forfatter at blive en mytologisk figur i dansk kulturhistorie. Et år før hun døde skrev hun:

I dag spindes der i bøger, film og teater stadig historier om fortællersken og baronessen fra Rungstedlund, senest teaterstykket ‘Baronessen’ på Folketeatret om Blixens forhold til Thorkild Bjørnvig med den eminente spindoktor Pilou Asbæk fra ‘Borgen’ og Karen Lise Mynster i rollerne.

Flere emner der begynder med ‘B’ her.

Og uanset vejr og årstid har vi altid en god udsigt her fra matriklen:

Endvidere opdager jeg til min skræk og rædsel, at der er gået 14 dage siden jeg sidst har skrevet noget på bloggen. Det kan ikke blive ved med at gå. Jeg kan jo se af blogstatistikken, at der er mange, der kigger ind. Så du må virkelig tage dig sammen, Anna Marie, og sørge for at holde din blog opdateret i stedet for at gå og brokke dig over julen, som du jo syntes var ganske vidunderlig, da du var barn!

Flere emner med ‘A’ her.