Forleden dag havde Poul Friis på P1 en af de nyvalgte folketingspolitikere i studiet, nemlig Mette Bock fra Liberal Alliance. Selvom jeg partipolitisk ikke er enig med hende, bragte hun nogle synspunkter på bane, som lige var vand på min mølle.
Hun sagde, at hun græmmede sig over sin nye arbejdsplads og sammenlignede den med en dårligt fungerende børnehave. Hun refererede f.eks. til, at oppositionen under åbningsdebatten 19 gange stillede statsministeren det samme spørgsmål, hvortil statsministeren 19 gange gav enslydende svar. Hun mente, at der var tale om politisk drilleri i stedet for politisk diskussion, og at det er sædvane på Borgen, at folketingsmedlemmerne først tænker på, hvad de kan gøre for sig selv, dernæst partiet og først til sidst på, hvad de kan gøre for Danmark.
Hvor ofte har jeg dog ikke selv siddet foran fjernsynet og græmmet mig og været irriteret over, at politikerne gør det hele til taktik i stedet for indhold, når nu det er så vigtigt at nå frem til nogle politiske konklusioner. Og folketingsmedlemmerne er jo valgt af os til at tage beslutninger på vores vegne. De kan på ingen måde tillade sig at opføre sig så arrogant, som de ofte gør. Hun berettede om et tilfælde, hvor en delegation havde fået foretræde for et folketingsudvalg, men at flere af udvalgets medlemmer i den korte tid, der var til rådighed, sad og pirkede på deres computere og mobiltelefoner i stedet for at lytte til delegationen, som måske var kommet langvejs fra.
Igår talte jeg med min nabo om den megen kongerøgelse i den sidste tid, og i den forbindelse nævnte han, at han havde læst en bog af Prins Henrik, som han syntes gav indtryk af, at denne var et interessant og kunstnerisk begavet menneske. Det var derfor faldet ham ind, at prinsen var blevet groft og uretfærdigt mobbet i alle årene som prinsgemal i Danmark.
Måske gælder det generelt, at vi er en rigtig mobbenation.
Flere emner med ‘F’ her.
Jeg er også tilbøjelig til at give Mette Bock ret. Det er derfor, jeg for længe siden er holdt op med at interessere mig for politik.
Prins Henrik har jeg ikke rigtig nogen mening om. Noget tyder på, at han ikke har forstået at håndtere sin situation, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at han ikke har andre kvaliteter. På den anden side betyder de eventuelle andre kvaliteter heller ikke nødvendigvis, at han er en sympatisk person.
Det er jo interessant at læse. Hvad mon der sker, når man kommer i Folketinget? Man kommer til magt eller man tror man kommer til magt – og måske er det det der bevirke arrogancen. Men det er fint at Mette Bock har stil til at forholde sig analyserende til det.
Bogen om Prins Henrik “Enegænger” af Stephanie Surrugue var efter min mening rigtig god, og gav mig et helt andet indtryk, end det man ellers får ved at læse dagsspressen.
Kh Marianne
Han har jo været udsat for lidt af hvert i dagspressen. Han og dronningen ser ud til at fungere meget godt sammen.