I nærheden af hvor vi bor ligger der en lille særpræget kirkegård. Her gik vi i dag en tur og kiggede på de gamle gravsten. I sæsonen kan man desuden beundre den kæmpestore rhododendron, når den står i fuldt flor.
Det er så smukt og romantisk et sted, at jeg har hørt flere sige, at når de skal begraves, vil de gerne ligge her. Men det er ikke enhver beskåret. Ud over et par enkelte sognepræster, som i de senere år er blevet begravet her, er kirkegården forbeholdt de gamle konventualinder, som i sin tid boede på Støvringgård Kloster. Konventualinderne var de gamle, ugifte frøkener fra fine familier, som i sin tid boede på klosteret.
Man må håbe for de gamle damer, at de har haft et godt liv her uden for store indbyrdes rivegilder - hvilket man jo godt kunne forestille sig fandt sted i sådan et miljø. Men i hvert fald har boligen og omgivelserne været i topklasse.
Apropos endestation må jeg indrømme, at jeg ikke personlig har noget særligt forhold til gravsteder. Erindringer om den afdøde, fotos og genstande spiller en større rolle for mig end en gravsten, men jeg har hørt at moderne mennesker er begyndt at gå mere og mere op i begravelser og gravsteder.
Det var min fars ønske, at han og mor skulle have en sten på deres urnegravsted på den lille kirkegård midt i Randers. Han var en kendt skikkelse i byen, og jeg forestiller mig, at han godt kunne lide tanken om, at folk, der kom forbi, ville standse op og konstatere, at her lå han og mor begravet. Jeg kigger også selv på navne, når jeg går på en kirkegård, for at finde ud af, om her mon ligger nogen jeg har kendt.
Flere emner der begynder med ‘E’ her.
Hej Anna Marie
Det er nogle flotte billeder fra Støvringgård. Det er så skønt derude. Den lille kirkegård er simpelthen så flot når rhododrendoen blomstrer. Da vi for snart 8 år siden boede i Udby, cyklede vi af og til forbi Støvringgård. Vi cyklede til Voer og tog færgen til Mellerup og derfra til Randers. Det var en god tur.
Kærlig hilsen
Annette
Jeg skal love for, at man er begyndt at gå mere og mere op i gravsteder! Det er ikke så få genstande og fotos, man ser på kirkegårdene. Især på børnegrave. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en slags tilbagevenden til gamle forestillinger om, at den afdøde enten bor i graven eller skal have fornødenheder med på sin videre rejse – men dengang begravede man logisk nok også tingene.
Jeg dyrker ikke kirkegårde, men jeg sørger for, at mine forældres gravsted bliver vedligeholdt. Gravstenen er et monument over to menneskeliv, som har betydet meget for mig, og det må gerne ses, også selv om de ikke var kendte. Graven er ikke deres bolig eller noget i den stil, og der er ikke andet på den end sten og planter.
Jo, det er noget af et uvæsen med alle de ting og sager på gravsteder. Til gengæld er det så trist at se forsømte gravsteder.
Det er i hvert fald vigtigt for mig at vedligeholde mine forældres gravsted.
Hej Annette
Jo, dejligt sted.
God weekend til jer begge!
Kh
Det var smukt at læse og at se dine billeder! Jeg er begyndt at holde af at gå ture på kirkegårde.
God weekend, Anna Marie, og kh
Jo, jeg kan også godt lide roen og stilheden på kirkegårde. Giver anledning til eftertanke.
Et godt valg til ugens tema
Jeg er enig med dig om at minderne har man et andet sted. Jeg har en mor og et par søskende der er flinke til at besøge min fars gravsted hver uge. Jeg selv kommer der utroligt sjældent. Jeg er mere flittig til at læse i kirkebøgerne
Gad vide om der forsat er nogle af de der nulevende konven et eller andet. De der gamle fine ugifte kvinder. Mon de forsat lever………….
Den sidste af damerne fra Støvringgård flyttede ud i 1981. Siden da er der indrettet 12 moderne familieboliger.